Nyt fra Næstved i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Næstved er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

RØDBYHAVN: For få pladser

Politiets udlændingekontrolafdeling standsede i fredags klokken 20.30 en varevogn, da den kom kørende ad Færgestationsvej i Rødbyhavn. Det viste sig, at der i bilen sad flere passagerer, end der var pladser til. Det betød, at en 15-årig var i bilen uden at kunne spænde sig ordentlig fast med en sikkerhedssele. Derfor fik føreren – en 50-årig udenlandsk mand – en sigtelse efter færdselsloven.

 

KORSØR: Drab

Omkring klokken 21.30 fredag aften fik politiet en anmeldelse om, at en mand formentlig var blevet dræbt i en lejlighed i Korsør. Flere patruljer kørte til stedet, og politiet kunne konstatere, at der lå en livløs mand på stedet. Kort efter fandt politiet frem til en 45-årig mand, som blev anholdt og sigtet for drabet. Den 45-årige blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre ved retten i Næstved, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger.

 

FENSMARK: Måtte bruge sømmåtte

En politipatrulje lagde natten til lørdag klokken 1.43 mærke til en personbil, der kom kørende ved Fensmark. Patruljen gjorde tegn til bilen om at standse, men føreren trådte i stedet på speederen og fortsatte. Herefter fulgte en længere eftersættelse ad vejene mellem Næstved og Haslev. På et tidspunkt fik politiet lagt en sømmåtte ud (stopsticks), som bilen ramte men alligevel fortsatte. Til sidst måtte en patruljebil bevidst påkøre personbilen, så den standsede. I bilen sad på førersædet en 18-årig mand, og med i bilen var en 17-årig ung mand og en 14-årig pige. Den 18-årige blev anholdt og sigtet for en lang række færdselsovertrædelser, og den 17-årige blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer, da han havde hash i lommen. I forhold til den 14-årige pige, blev forældrene og de sociale myndigheder kontaktet.    

 

VORDINGBORG: Knytnæveslag efter uoverensstemmelse

En 23-årig mand fra Eskebjerg er sigtet for vold, efter han lørdag klokken 18.26 tildelte en 59-årig mand fra Kalvehave adskillige knytnæveslag på Højgårdsvej. Det skete efter en uoverensstemmelse mellem de to, fordi den 23-årige tilsyneladende kørte hasarderet rundt på en parkeringsplads. Den 23-årige kørte fra stedet, men blev senere anholdt.

 

FUGLEBJERG: Overfald efter opbremsning

En 31-årig kvinde fra Næstved kørte lørdag klokken 19.55 på Næstved Landevej, da et rådyr løb over vejen, så hun måtte bremse hårdt op. Opbremsningen provokerede tilsyneladende førerne af to biler, som kørte bagved. De overhalede den 31-åriges bil og blokerede vejen. Kvinden kunne dog køre uden om bilerne og fortsætte, men de to biler overhalede igen hendes bil og standsede hende. Føreren af den ene bil, 20-årig mand fra Ringsted, sprang ud, råbte og slog på bilen og kastede en ølflaske mod fronthjelmen. Den 20-årige er sigtet for hærværk, trussel på livet og vanvidskørsel.

 

MARIBO: Solouheld på Sydmotorvejen

En 69-årig mand fra Sakskøbing er sigtet for spirituskørsel, efter han lørdag klokken 23.50 ramte midterautoværnet på Sydmotorvejen ved tilkørsel 48. Bilen snurrede rundt og holdt, så den spærrede trafikken på motorvejen.

 

RØDBYHAVN: Fandt peberspray og doping

Søndag klokken 10.00 kom en udenlandsk bil i land i Rødbyhavn. Føreren af den ene – en 39-årig udenlandsk mand – havde en peberspray i bildøren, og en 20-årig udenlandsk mand havde et glas med 80 kapsler med anabolske steroider. Den 39-årige blev sigtet for overtrædelse af våbenloven og fik en bøde på 3.000 kroner, mens den 20-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler. Han fik en bøde på 1.500 kroner.

 

GEDSER: 42-årig havde doping

En af Toldstyrelsens velsnusende hunde viste stor interesse for en 42-årig udenlandsk mand, der søndag klokken 11.30 ankom til Gedser fra færgen. Den 42-årige viste sig at have nogle æsker med i alt 48 ampuller med anabolske steroider i tasken. Det ulovlige stof blev konfiskeret, og den 42-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om visse dopingmidler. Han fik en bøde på 1.000 kroner.

 

FALSTER: Hash med lind hånd

En 53-årig mand fra Falster ringede søndag klokken 12.45 til lægevagten for at få noget mere medicin udleveret. Da lægevagten kom til stedet, kunne han konstatere, at den 53-årige var ret påvirket, og at der i øvrigt lå temmelig meget hash over det hele. Så politiet blev tilkaldt, og betjentene fandt ganske rigtigt hashklumper spredt ud med lind hånd rundt om i boligen. Alt i alt blev der fundet knap 100 gram. Den 53-årige blev sigtet for salg af euforiserende stoffer og blev efterfølgende kørt til behandling.

 

PRÆSTØ: Hjemmerøveri

En 64-årig mand blev fredag udsat for et røveri i sit hjem i Præstø, da en kvindelig bekendt overfaldt ham med en kæp og stjal kontanter fra den 64-årige. Den 64-årige måtte efterfølgende på sygehuset til behandling for sine skader. Politiet fandt søndag aften frem til kvinden, der er 45 år og fra lokalområdet. Hun blev anholdt og sigtet for røveri mod person i egen bolig. Hun blev også sigtet efter lov om euforiserende stoffer, da betjenten fandt både hash og amfetamin på hendes bopæl.  

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Nørreballe Koholtvej 15/3-17/3

Kabinescooter

Garageport

Brændeovn

Vemmelev Tingvej Fredag 15.00-13.00

Elværktøj

Hårde hvidevarer

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Boeslunde Boeslunde Byvej Søndag 14.19-17.19 Bestilt ATK 250 0 50    
Faxe Køgevej Søndag 14.16-19.31 ATK 557 24 60 108

3 klip

1 betinget frakendelse

Næstved Herlufholms Alle Fredag 10.24-13.24 ATK 318 24 50 70 2 klip
Næstved Slagelsevej Fredag 13.53-27.19 ATK 825 34 50 71 1 klip
Nørre Alslev Nykøbingvej Fredag 17.54-21.45 Bestilt ATK 320 40 50 91

4 klip

2 betingede frakendelser

Præstø Jungshovedvej Fredag 13.63-9.53 Bestilt ATK 779 27 80 121 1 klip
Slagelse Slagelse Landevej Lørdag 13.32-19.30 ATK 1897 31 80 112 1 klip
Sorø Vestmotorvejen Søndag 13.54-19.15 ATK 8706 49 130 176 1 betinget frakendelse
Stubbekøbing Nykøbingvej Lørdag 8.26-13.26 ATK 553 3 80 100  

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Faxe   Søndag 01.00-02.30 8 biler screenet – ingen sager
Slagelse   Fredag 12.30-13.30 500 køretøjer screenet – ingen sager
Slagelse Antvorskov Alle Søndag 16.48-17.17 40 biler screenet – ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Holmegård Landevejen Lørdag 10.51 43-årig mand fra Næstved Spirituskørsel
Nykøbing Falster Vesterskovvej Søndag 01.56 21-årig mand fra Sakskøbing

Spirituskørsel

Narkokørsel

Rødbyhavn Færgestationsvej Søndag 06.45 34-årig mand Narkokørsel
Sandved Parkvej Fredag 17.15 54-årig mand fra Sandved Spirituskørsel
Slagelse Bjergbygade Lørdag 20.10 31-årig mand fra Slagelse Narkokørsel
Tappernøje Rønnedevej Lørdag 17.50 44-årig mand fra Bogø By Narkokørsel

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi