Nyt fra Næstved i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Næstved er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

NÆSTVED: Råbte af betjentene

Klokken 02.50 blev en 18-årig mand smidt ud af et værtshus på Jernbanegade. Det resulterede i, at han verbalt tilsvinede dørmændene – og også politiets patrulje, der stod ved indgangen. Derfor blev den unge mand anholdt og sigtet for ordensbekendtgørelsen.

 

SAKSKØBING: Vold

På Gartnervænget klokken 21.04 kom to naboer op at skændes. Det resulterede i at en 44-årig mand tildelte en 39-årig kvinde slag i ansigtet og på kroppen. Kvinden blev lettere tilskadekommen ved overfaldet. Manden blev anholdt og sigtet for vold.

 

NÆSTVED: Kørte med stoffer i blodet og kanonslag under sædet

En 21-årig mand fra Næstved blev klokken 20.04 standset i bil på Vordingborgvej og narkotestet. Han havde cannabis i blodbanerne, så det betød en sigtelse for narkokørsel. Et nærmere eftersyn i manden bil afslørede en indkøbspose med 17 kanonslag, der var gemt under forsædet. Det betød en sigtelse for at overtræde fyrværkeriloven. Han havde også en kniv med i bilen og blev derfor sigtet efter knivloven.

 

VORDINGBORG: Bil beslaglagt efter spiritus- og narkokørsel

En 36-årig mand fra Rønnede blev klokken 15.49 standset på Kohavevej, hvor han testede positiv for både alkohol og euforiserende stoffer. Manden blev derfor sigtet for narko- og spirituskørsel. Samtidig fandt betjentene en mindre mængde kokain i en lille pose, som blev konfiskeret. Det er tredje gang inden for få år, manden er blevet standset i bil uden at have førerret – og hans bil blev derfor beslaglagt med henblik på konfiskation.

 

RØDBYHAVN: Havde fyrværkeri i bilen

En 44-årig mand fra København er sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven, fordi han klokken 15.39 blev standset i indrejsefeltet på Færgestationsvej med fyrværkeri i bilen. Manden var ikke klar over at det er ulovligt for privatpersoner at indføre fyrværkeri fra udlandet. Den 44-årige kan se frem til en bøde og måtte køre videre uden sit fyrværkeri, der blev konfiskeret.

Klokken 19.00 kørte en 52-årig mand ind i landet samme sted med fyrværkeri i bagagerummet. Heller ikke han vidste, at det er ulovligt at indføre i Danmark. Manden betalte en bøde på stedet og kørte videre, men uden sit fyrværkeri.

 

NØRRE-ALSLEV: Dieseltyveri

2500 liter dieselolie blev på et tidspunkt mellem mandag middag og onsdag middag stjålet af ukendte gerningsmænd fra en lade på en landejendom på Valnæsvej. Tyvene havde skaffet sig adgang til laden og klippet en hængelås til tanken op, inden de mange liter brændstof er blevet pumpet over i medbragte tanke og kørt væk. Hvis nogen har kendskab til sagen – eller bliver tilbudt billig dieselolie, så kontakt politiets service

 

NÆSTVED: Ransagning førte til fund af totenschlæger
Efter et tip gennemførte politiet klokken 13.55 en ransagning på en adresse på Vordingborgvej i Næstved. Her fandt politiet 17 kanonslag, en totenschlæger og 13 gram skunk. Lejlighedens beboer – en 27-årig mand - blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer.

 

KARISE: Chrysantemumbombe

Efter et tip ransagede politiet på en adresse i Karise klokken 13.26. Stedets beboer blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven, da politiet fandt 50 kanonslag og en chrysantemumbombe.

 

MARIBO: Fremstilles i grundlovsforhør efter røveri

En 44-årig mand fremstilles i løbet af formiddagen i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling i en sag om røveri og grov vold. Den 44-årige skaffede sig tidlig torsdag morgen adgang til en adresse i Maribo hvor han udsatte beboeren for slag og spark, samt truede ham med en kniv. Herefter stjal manden en telefon, en playstation og flere andre effekter og stak af. Der bliver begæret dørlukning ved grundlovsforhøret, så derfor er der ikke yderligere oplysninger til sagen.

 

 

 

 

 

 


Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi