Nyt fra Næstved i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Næstved er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

KREDSEN: To miljøsager

I går morges klokken 7 var politiet forbi en adresse i Vemmelev, hvor en 40-årig mand havde brændt en del haveaffald af til gene for beboerne i området. Den 40-årige modtog en sigtelse efter affaldsbekendtgørelsen. Igen klokken 9.08 havde en 53-årig mand fundet på at sætte ild til en campingvogn på en mark ved Guldborg. Brandvæsen fik flammerne under kontrol, og politiet sigtede den 53-årige efter miljøloven om ulovlig afbrænding.

 

GEDSER: En ulovlig kniv i lommen

I går formiddags havde politiet i samarbejde med Toldstyrelsen en kontrol på Jernbanevejen ved indrejsefeltet i Gedser. Klokken 11.30 blev en varebil stanset og her sad der en 29-årig udenlandsk mand. En narkohund var meget interesseret i den 29-årige, og det viste sig da også, at han havde en ulovlig kniv på sig. Han blev derfor sigtet efter knivloven og betalte bøden på stedet.

 

KREDSEN: Forsøg på databedrageri

Politiet fik i går en anmeldelse fra en kvinde, der havde været ude for en oplevelse, der sandsynligvis var et forsøg på databedrageri. Kvinden havde fået en sms fra et firma, der forlangte en opkrævning for et eller andet, hun angiveligt skulle have købt på en hjemmeside. Firmaet ville have, at kvinden skulle følge et link, og derefter taste oplysninger om sit MitID ind. Politiet råder til at være meget påpasselig, hvis man får disse anmodninger, da det med stor sandsynlighed drejer sig om svindel. Læs meget mere om, hvordan du kan gardere dig mod digital svindel på www.sikkerdigital.dk.

 

RØDBYHAVN: Fandt peberspray

Politiets udlændingekontrol traf i går på Færgestationsvej i Rødbyhavn klokken 13.30 to udenlandske mænd, der var på vej i bil fra færgen ind i landet. Det viste sig, at der i bilen var to peberspray, og derfor blev den ene mand sigtet efter våbenloven. Han betalte en bøde på stedet.

 

DIANALUND: Betinget frakendelse uden kørekort

En politipatrulje standsede i går klokken 21.15 en 29-årig mandlig bilist på Holbergsvej i Dianalund. Han var blevet mål til at køre mindst 85 km/t, hvor 50 km/t er det tilladte. Det udløste en betinget frakendelse af kørekortet. Og så valgte den 29-årige at udgive sig for en anden – formentlig fordi han heller ikke havde noget kørekort. Det blev dog ret hurtigt gennemskuet, og i stedet fik han en sigtelse for falsk anklage, og så blev han også sigtet for at køre bil uden at have kørekort og for overtrædelse af oplysningspligten.

 

NYSTED: Påsat brand i skraldespand

I går klokken 17.56 blev der sat ild til en skraldespand på Søndergade i Nysted. Branden blev forholdsvis hurtigt slukket af folk på stedet. Et vidne havde set tre personer starte branden, og herefter forlade stedet til fods. Politiet hører gerne fra folk, der kan have oplysninger om, hvem de tre personer kan være. Politiet kan træffes på telefon 114.  

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Søllested Stibanken Mandag kl. 10.45 Værktøj

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Glumsø Nyvej Mandag kl. 11.11 – 14.11 ATK 210 9 50 km/t 74 km/t 2 klip
Haslev Skuderløsevej Mandag kl. 11.37 – 16.32 ATK 344 29 40 km/t 61 km/t 2 klip
Vordingborg Sydmotorvejen Mandag kl. 19.06 – tirsdag kl. 1.06 ATK 1018 61 90 km/t 173 km/t 8 klip og to betingede frakendelser

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Bogø By Grønsundvej Mandag kl. 12.40 To bilister blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet. Desuden blev en sigtet for ikke at have forsynet sin varebil med et CVR-nummer.
Dianalund Flere steder Mandag kl. 16.30 – 17.45 8 køretøjer blev standset, men alle havde tingene i orden.
Dianalund Holbergsvej Mandag kl. 20.55 – 21.15 En 29-årig mandlig bilist blev målt til at køre mindst 85 km/t, hvor 50 km/t er det tilladte. Det udløser en betinget frakendelse af kørekortet. Desuden udgav føreren sig for at være en anden, hvilket gav en sigtelse for falsk anklage. Han blev også sigtet for at køre bil uden at have kørekort og for overtrædelse af oplysningspligten.
Næstved Flere steder Mandag kl. 16.30 – 17.30 En blev sigtet for at køre i påvirket tilstand, en for at køre uden førerret - og i den forbindelse fik ejeren af bilen en sigtelse for at have overladt sin bil til en, der ikke havde førerret.
Ruds-Vedby Flere steder Mandag kl. 19.30 – 20.45 5 køretøjer standset, og af dem var der en, der manglede nummerplader, hvilket han modtog en sigtelse for.
Tureby Karisevej Mandag kl. 18.05 – 19.05 En bilist blev målt til at køre så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet, og en brugte sit arbejdslys på bilen forkert.

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nakskov Perlestikkergade Mandag kl. 22.05 59-årig mand fra Nakskov Spirituskørsel
Nykøbing F. Langgade Tirsdag kl. 2.55 21-årig mand fra Nykøbing F Kørsel i påvirket tilstand
Næstved Herlufsholm Alle Mandag kl. 17.09 22-årig mand fra Næstved Kørsel i påvirket tilstand
Sandved Hindholmvej Mandag kl. 21.35 30-årig mand fra Sandved Spirituskørsel

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi