Hvis du og børnene trænger til lidt at lave i løbet af sommeren, så kan I tage i BonBon-land og se deres nye sommershow, der kan opleves to gange dagligt fra 10. juli til 8. august.
Hvis du skal en tur i BonBon-land i løbet af sommeren, så skal du huske, at du kan se det hyggelige sommershow med børnene. Her vil populære BonBon-dyr som Henry Hundeprut og Åge Mågeklat underholde og lave en masse sjov for børnene.
Du finder showet på Børnescenen klokken 14.00 og 16.00. Der vil være grin, sang, dans og hygge, så mon ikke dine børn også vil more sig.
Når I alligevel er i den store park, så er det oplagt at kombinere sjove forlystelser med et show og andet hygge, hvor I kan hvile fødderne. Der er mange grønne områder i BobBon-land, hvor I også kan sidde og slappe af med en kop kaffe og en madpakke.
Der er i det hele taget rig mulighed for at lave lidt af hvert i løbet af sommeren i forlystelsesparken, som har åbent hver dag fra klokken 10.00. Når du kommer ind i parken, så er det nemt at finde rundt, og derfor bør du også støde på Børnescenen på din vej rundt i parken, og ellers spørger du en ansat, som gerne hjælper dig videre.