Politiet befandt sig i centrum af Næstved søndag morgen, hvor en mand i Ramsherred påkaldte sig deres opmærksomhed. Manden opførte sig opfarende og udadreagerende og nægtede at oplyse sit navn eller fødselsdag.
Han blev anholdt klokken 4.00 og sigtet for overtrædelse af retsplejeloven. Politiet tog ham med til politistationen i Næstved, hvor de fandt hans sundhedskort og kørekort. Det viste sig, at manden var en 23-årig fra København.
Manden blev løsladt klokken 5.14 og står nu til en bøde på 1.000 kroner.