En stor påhængsvogn forsvandt fra en parkeringsplads i Næstved mandag eftermiddag. Påhængsvognen var lastet med en del værktøj og forskellige andre effekter.
Ejeren fandt sin påhængsvogn til salg på nettet tirsdag eftermiddag og lavede en aftale med "sælger" om at købe den. De mødtes på en rasteplads ved Slagelse tirsdag aften, hvor ejeren samtidig tilkaldte politiet.
En 28-årig mand fra Haslev blev sigtet for tyveriet samt for kørsel uden førerret. Manden var også efterlyst for at skulle møde i fogedretten og blev anholdt klokken 20.29. Onsdag morgen bliver han hjulpet til retten af politiet.