Mandag eftermiddag var politiet til stede ved Susåen og på Birgittevej i Næstved, hvor de traf en 34-årig mand, der netop havde købt tre klumper hash på 4,1 gram. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
I nærheden sad to mænd på 18 og 22 år på en bænk. Den 22-årige havde en lille klump hash og en peberspray på sig. Ved siden af dem blev der fundet 28 små poser med i alt 39,7 gram hash. De to mænd blev anholdt klokken 17.45 og sigtet for salg af euforiserende stoffer samt overtrædelse af våbenloven.
Efter afhøring på politistationen i Næstved blev de to mænd løsladt igen klokken 18.20. De ulovlige stoffer blev konfiskeret af politiet.