Polsk mand anholdt for butikstyveri i Slagelse og bragt til Næstved

dato

Mandag aften blev politiet tilkaldt til Trafikcenter Alle i Slagelse, hvor en temmelig fuld mand forsøgte at stjæle varer fra en forretning. Ved ankomsten fik betjentene kontakt med manden, som var for beruset til at kunne identificere sig selv.

Betjentene fandt dog legitimation på manden, der viste sig at være en 32-årig polsk mand. Han blev anholdt klokken 19.03 og sigtet for butikstyveri efter at have stjålet tre øl og en pakke Jägermeistershots.

Den anholdte blev derefter taget med til politistationen i Næstved, hvor han nu sover rusen ud.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Mest læste artikler