Næstved er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
VORDINGBORG: Smed med potteplanter
Mandag klokken 8.30 fik politiet en anmeldelse om, at en mand var i færd med en slags morgenoprydning i en lejlighed på Viaduktvej. Han havde kastet potteplanter og andre effekter ud på et fællesareal og skabte noget utryghed. Det var en 53-årig mand, som blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. For at få ro på stedet blev han anholdt klokken 8.30 og taget med til politistationen, og han blev løsladt igen klokken 14.10.
NÆSTVED: 88-årig fik stjålet pung
En 88-årig kvinde fra Fuglebjerg var mandag formiddag udsat for et frækt tyveri. Kvinden stod ved siden af sin bil på Dania, da en udenlandsk mand kontaktede hende og spurgte om vej til sygehuset. Mens kvinden forklarede vejen på engelsk, åbnede en medgerningsmand hendes taske, som stod på sædet i bilen, og stjal kvindens pung med diverse kort og kontanter.
Den ene tyv beskrives som: Mand, omkring 40-50 år gammel, østeuropæisk af udseende. Han var 170-175 cm høj og almindelig af bygning. Han var brun i huden og havde sort hår og havde et par sorte bukser og en blå bluse på.
Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har bemærket noget usædvanligt på Dania i tidsrummet fra klokken 10.30-11.00. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.
NÆSTVED: 16-årig havde stoffer
Politiet var mandag aften forbi Præstøvej, efter et vidne havde anmeldt, at der var nogle unge, der skabte noget utryghed ved Vor Frue Skole. Politibetjentene fik kontakt med to fyre på 16 år og en pige på 17, som blev visiteret. En af de 16-årige, som var fra Nyborg, havde en halv joint og et gram hash på sig. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Sorø | Snerlevej | Mandag klokken 8.13-18.27 | Kontanter |
Tappernøje | Brøderupvej | Fredag klokken 17.00-18.00 | Kontanter |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Harpelunde | Spodsbjergvej | Mandag klokken 11.10-14.10 | ATK | 134 | 2 | 90 km/t | 148 km/t | Et klip |
Harpelunde | Spodsbjergvej | Mandag klokken 16.03-17.13 | ATK | 54 | 3 | 90 km/t | 116 km/t | - |
Haslev | Lysholm Alle | Mandag klokken 14.15-19.30 | ATK | 413 | 28 | 50 km/t | 79 km/t | Seks klip og en betinget frakendelse |
Holeby | Maribovej | Mandag klokken 18.47-0.55 | ATK | 138 | 7 | 80 km/t | 124 km/t | To klip |
Mogenstrup | Præstø Landevej | Mandag klokken 10.46-14.05 | ATK | 1414 | 8 | 60 km/t | 77 km/t | - |
Næstved | Vordingborgvej, Stenstrup | Mandag klokken 7.25-10.10 | ATK | 712 | 10 | 70 km/t | 105 km/t | Et klip |
Slagelse | Sdr. Ringgade | Mandag klokken 13.17-19.30 | ATK | 1982 | 4 | 60 km/t | 79 km/t | - |
Sorø | Slagelsevej | Mandag klokken 7.39-9.15 | ATK | 402 | 2 | 50 km/t | 61 km/t | - |
Sorø | Vestmotorvejen | Mandag klokken 10.02-13.20 | ATK | 4145 | 30 | 130 km/t | 149 km/t | - |
Vordingborg | Sydmotorvejen | Mandag klokken 6.06-12.06 | ATK | 4637 | 92 | 90 km/t | 144 km/t | Syv klip og en betinget frakendelse |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Nykøbing | - | Mandag klokken 16.45-18.30 | En blev sigtet for at køre uden sikkerhedssele og en for fejl ved lygteføringen |
Sakskøbing | - | Mandag klokken 18.30-19.30 | En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og en for at køre uden at have spændt sikkerhedsselen |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Holeby | Torslundevej | Mandag klokken 22.29 | 41-årig mand uden fast bopæl | Spirituskørsel |
Stubbekøbing | Nykøbingvej | Mandag klokken 20.30 | 59-årig mand fra Stubbekøbing | Narkokørel |