Så er der nyt fra RealMæglerne Næstved by Bülow ApS
I Præstø kan I nu overtage denne dejlige villa, der især imponerer med sin smukke udsigt over fjordens stille vand. Jeres kommende hjem råder over fem værelser, to badeværelser og lyse opholdsrum med plads til samværet. I får tilmed en skøn, lukket have med mange solfyldte timer, og så er der også et godt, særskilt anneks.I kommer til at bo i en hyggelig by, der har alt det, I skal bruge i dagligdagen. Børnepasning, skolen og idrætsaktiviteter når I til fods, mens cyklen hurtigt fragter jer til indkøbsmuligheder. Ligeledes er den stemningsfulde bymidte blot en lille cykeltur væk, ligesom I kan cykle til skovens grønne omgivelser. Som prikken over i’et spadserer I også let til Præstø Fjord, der inviterer til lange gåture langs vandet.Ejendommen fra 1933 fremstår i særdeles god stand og byder på 157 veldisponerede kvadratmeter fordelt over halvandet plan. Stueplanet indledes af en entré, som giver direkte adgang til et stilfuldt køkken med lyse elementer og spiseplads. Tilstødende ligger de to stuer en suite med kig til vandet, og hvor solens stråler strømmer gavmildt ind.Videre møder I et badeværelse med brus og et gennemgangsrum med flere muligheder, der samtidig giver adgang til et værelse og den dejlige udestue. På førstesalen folder fire fine værelser sig ud, som I hurtigt fordeler mellem store og små, og måske det ene skal inddrages til hjemmekontoret. Her er også et badeværelse med badekar.Udenfor bliver den store terrasse uden tvivl samlingspunktet, hvor I nyder udsynet til vandet og solrige dage med måltider under åben himmel. Haven er behageligt skærmet af og ugeneret, og den skønne, varierede beplantning skaber hertil et hyggeligt uderum. Via terrassen tilgår I bryggerset, og der er ydermere både et skur samt annekset, der rummer flere muligheder.
RealMæglerne Næstved by Bülow ApS er kommerciel partner med VORES Næstved og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.
Se mere om RealMæglerne Næstved by Bülow ApS’ på deres hjemmeside.