Søndag eftermiddag klokken 14.47 blev en mandlig ansat i en butik på Kvægtorvet i Næstved opmærksom på en mandlig kunde, der forsøgte at forlade butikken uden at betale for sine varer. Da den ansatte konfronterede kunden, opstod der tumult, og kunden slog den ansatte i ansigtet med en knytnæve.
Efter overfaldet stak kunden af fra stedet, og hændelsen, der begyndte som et butikstyveri, udviklede sig til et røveri. Politiet blev tilkaldt, og ved hjælp af vidneudsagn lykkedes det en patrulje at finde frem til en 39-årig mand, som blev anholdt og sigtet for røveri.