Seks unge mænd fremstilles i grundlovsforhør i sag fra Sorø

Profilbillede
dato

Seks unge mænd fremstilles i grundlovsforhør i sag fra Sorø

I gårsdagens sag fra Parnasvej i Sorø, hvor en 55-årig mand afgik ved døden, har politiet nu anholdt syv personer. En af de anholdte blev imidlertid løsladt i går aftes. De resterende seks personer, der alle er unge mænd, fremstilles i dag klokken 13.30 i grundlovsforhør ved retten i Næstved sigtet for drab og fareforvoldelse. Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre.

 

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kan ikke afvise, at der kommer flere anholdelser i sagen.

 

Af hensyn til grundlovsforhøret og den pågående efterforskning har politiet ikke yderligere kommentarer til sagen for nu.

Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi