Skal du blaffe fra Næstved – brug den nye blafferbænk

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

Der er kommet fem nye blafferbænke i områderne omkring Næstved, der skal opmuntre folk til at hjælpe hinanden med samkørsel. 

Hvis du skal til eller fra Næstved og ingen bil har, så kan du blaffe og forhåbentlig få et lift af en forbikørende bilist. Men det er ikke altid nemt at få folk til at stoppe, og det skal fem nye blafferbænke nu forsøge at løse.

 

Kommunen har netop sat fem nye blafferbænke eller blafferstoppesteder op i Fuglebjerg, Vallensved, Næstved på Vestre Ringvej, Gelsted ved OK tanken og Glumsø.

De fem stoppesteder skal fungere som et supplement til den offentlige trafik og fremme samkørslen, skriver Sjællandske Nyheder.

Stoppestederne må meget gerne skabe gode møder mellem de lokale folk, og formanden for kommunernes Landdistriktsudvalg, Thor Temte, fortæller til avisen, at man gerne vil gøre det mere attraktivt for folk at bo i landområderne og her spiller fremkommelighed en rolle. 

Det er netop med tanke på, at det skal være nemmere for folk at komme fra a til b, at der er blevet tænkt i alternative løsninger.

Det kan være svært at komme rundt, hvis man hverken har bil eller kørekort, og der er blaffestoppestederne en del af løsningen, håber man på hos udvalget.

Så kører du forbi et af stoppestederne og har god plads i bilen, så skal du endelig stoppe op og tage en med, hvis der står en person og venter.

Eller omvendt tag hen til stoppestedet og se efter et lift, hvis du har brug for at blive transporteret et stykke vej. 

De fem blafferbænke er kun starten – senere er planen, at der skal stillet endnu fem op i lokalområderne i og nær Næstved. 

Kilde: Redaktionen