Mandag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om, at to mænd var kommet op at diskutere på Holmegaardsvej i Fensmark. Da en politipatrulje ankom til stedet, så betjentene, at den ene greb fat i den anden, og der blev udvekslet nogle slag. De to mænd blev dog hurtigt skilt ad, og de blev begge kortvarigt anholdt klokken 16.01. Det var en 25-årig mand fra Fensmark og en 28-årig mand fra Næstved, og de blev begge to sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. De står nu til en bøde på 3.000 kroner hver.
Slagsbrødre anholdt
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi