Natten til fredag, omkring klokken 1.45, blev en politipatrulje i centrum af Næstved opmærksom på et slagsmål i Ramsherred. Da betjentene steg ud af politibilen, hørte de lyden af knust glas, og det viste sig, at en 36-årig mand havde fået en flaske i nakken.
En time senere, klokken 2.45, anholdt politiet en 22-årig kvinde fra Korsør, som blev sigtet for kvalificeret vold. Kvinden blev efterfølgende taget med til politistationen i Næstved, hvor det nu overvejes, om hun skal fremstilles i grundlovsforhør.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi