Stark køber byggegrund i Næstved

Profilbillede
dato

Det ser ud som om, at du snart vil kunne handle i Stark igen, hvis du bor i Næstved. De har nemlig købt en byggegrund i området og afventer en byggetilladelse.

Det er godt nyt for alle de folk, som holder af at handle i trælasten Stark. Der er nemlig en på vej i Næstved, skriver Ugeavisen Næstved.

Avisen har talt med kommunikationschef, Jens Velling, i Stark, der fortæller, at koncernen har købt en grund i Næstved, hvor der skal bygges en trælast.

Det er angiveligt en grund på 40.000 kvadratmeter, der er blevet købt. Men mere har koncernen ikke lyst til at uddybe på nuværende tidspunkt, før der er styr på byggetilladelser og alt andet, der skal være i orden, før det er muligt at bygge på grunden.

Det er ikke første gang, der kommer en Stark til Næstved. De har tidligere haft butik i byen, men lukkede den ned efter en periode. Nu har de altså tænkt sig at afprøve markedet igen, når de nye bygninger står klar – og det vides slet ikke, hvornår det sker. 

Du må altså væbne dig med en anelse tålmodighed, før du igen kan sætte traileren på bilen og køre i Stark for at gøre dine indkøb, hvis du bor i Næstved. 

Kilde: Ugeavisen Næstved