Politiet rykkede torsdag eftermiddag ud til en adresse lidt uden for Næstved efter mistanke om ulovlige stoffer. Ved ransagningen fandt betjentene 163,7 gram hash, tre joints og 0,7 gram amfetamin.
En 28-årig mand blev anholdt på stedet klokken 13.35 og sigtet for salg af ulovlige stoffer. Efter afhøring på politistationen i Næstved blev han løsladt igen klokken 15.30.