Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Nyt fra Næstved - tirsdag den 28. juli

dato

Næstved er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

 

SLAGELSE: 35-årig råbte og truede

Mandag klokken 16.18 fik politiet en anmeldelse om, at en mand, havde råbt op og optrådt aggressivt over for andre forbipasserende ved Nymarksskolen på Østre Alle i Slagelse. Politiet fandt hurtigt frem til den pågældende på stedet – det var en 35-årig mand fra byen, der var fuld – og ophidset. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og flere gange kaldte han de fremmødte betjente for bøsserøve og mere i den dur. Han truede også den ene af betjentene med øretæver, og for at få ro på stedet blev den 35-årige anholdt klokken 16.35. Han blev også sigtet for fornærmelig tiltale og for trusler mod politiet. Den 35-årige blev taget med til politistationen i Næstved, og da han ikke kunne tage vare på sig selv, blev han i detentionen indtil klokken 4.53, hvor han blev løsladt igen.

 

NÆSTVED: Stjal shorts og øl

Politiet blev mandag klokken 18.28 kaldt til Bilka i Næstved Storcenter, hvor personalet tilbageholdt en mand, der var gået gennem kasselinjen uden at betale for sine varer. Det var en 33-årig mand fra Lundby, der havde stjålet et par shorts og en enkelt øl. Han blev på stedet sigtet for butikstyveri.

 

SLAGELSE: Butikstyve stak af

Mandag klokken 19.02 fik politiet en anmeldelse fra Lidl på Sorøvej i Slagelse, hvor det netop var lykkedes to butikstyve at stikke af med forskellige varer i form at tøj, cremer osv. En medarbejder havde fulgt efter to mænd, som var gået ud af forretningen uden at betale for varerne, men det lykkedes ikke at tilbageholde dem. Den ene stak af fra stedet, mens den anden kørte afsted i en tysk indregistreret blå, mindre personbil af ukendt mærke. Tyvene beskrives som:

A: Mand, Ikke etnisk dansk af udseende, ca. 25-30 år og 170-175 cm høj. Han var spinkel af bygning og talte fremmedsprog. Han havde mørke bukser på

B: Mand, Ikke etnisk dansk af udseende, ca. 40-45 år og 170-175 cm høj. Han var almindelig af bygning bygning.

Politiet hører gerne fra vidner, der har oplysninger til sagen.

 

 

INDBRUD

Politiet har ikke modtaget nogen anmeldelser om indbrud i privat beboelse i det seneste døgn.

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt
Nakskov - Mandag klokken 11.30-16.00 Fire blev sigtet for at køre på ulovlige knallerter, fire køre uden styrthjelm og en havde en passager bag på knallerten. To blev sigtet for ikke at have den lovpligtige ansvarsforsikring på knallerten i orden, to blev sigtet for fejl og mangler ved knallerten, tre sigtet for kørsel uden førerret. En blev sigte for at køre mod færdselsretningen på knallert og en for at køre på baghjul på knallert. Fem blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen, tre for at bruge håndholdt mobil, en for at køre over for rødt, to for at have nedslidte dæk, en for kørsel uden førerret (og ejeren af bilen blev sigtet for at overlade den til en person, der ikke havde kørekort), en blev sigtet for ikke at have medbragt kørekortet og to bilister i varebil blev sigtet for ikke at have forsynet bilerne med CVR-nummer og firmanavn
Nykøbing Grønsundsvej Mandag klokken 13.35-14.15 34 køretøjer blev kontrolleret: En blev sigtet for ikke at standse ved fuldt stop

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Faxe Køgevej Mandag klokken 17.10-19.40 ATK 169 16 60 km/t 102 km/t Seks klip og en betinget frakendelse
Holme-Olstrup Petersmindevej Mandag klokken 6.17-8.19 ATK 1000 78 50 km/t 78 km/t Otte klip
Karise Køgevej Mandag klokken 14.09-16.41 ATK 358 42 50 km/t 80 km/t Fem klip
Næstved Grimstrupvej Mandag klokken 9.45-11.49 ATK – bestilt færdselskontrol 75 5 50 km/t 68 km/t -

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt spritbilist:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Maribo Vesterbrogade Tirsdag klokken 1.05 19-årig mand fra Bandholm Spirituskørsel. En 19-årig mand fra Nykøbing, der var med i bilen, medbragte en peberspray og blev sigtet for overtrædelse af våbenloven

 

 

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi