Næstved er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
SØLLESTED OG PRÆSTØ: Høst af 74 hampplanter
Selvom det er lidt tidligt at begynde at høste, måtte politiet alligevel hele to gange i går ud og svinge leen i hhv. Søllested og Præstø, hvor nogle borgere havde dyrket ulovlige hampplanter. Klokken 10.02 gjaldt det en adresse i Søllested, hvor politiet efter et tip fandt 33 hampplanter. En 74-årig kvinde blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer. Klokken 10.49 var en politipatrulje forbi en adresse i Præstø, hvor der blev fundet 41 planter. Her blev en 65-årig mand sigtet efter lov om euforiserende stoffer.
KORSØR: Husspektakler med kokain
I går klokken 16 kørte politiet ud til nogle husspektakler på en adresse i Korsør, hvor en kvinde og en mand havde været meget højlydte. Da politibetjentene kom ind på adressen, kunne de se, at der lå nogle remedier fremme til rygning af kokain. Manden, der er 53 år og fra København, viste sig at være i besiddelse af godt 3 gram kokain, og han blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer.
NÆSTVED: Slog med rør mod ruder
Klokken 22.02 i går aftes kom to unge mænd ind i et supermarked på Østre Ringvej. De havde tilsyneladende ikke tænkt sig at købe noget og var meget højrøstede og generende. Derfor bad personalet dem om at forlade butikken. Det gjorde de under noget mundhuggeri, men ikke længe efter vendte de to fyre tilbage med et plastikrør og et aluminiumsbat. Plastikrøret blev brugt til at slå på forretningens ruder. Så blev politiet tilkaldt, og der gik ikke længe før en politipatrulje fik fat i de to unge mænd, der er hhv. 18 og 19 år og fra lokalområdet. Den blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen og våbenloven, og den 18-årige også efter retsplejeloven, fordi han i første omgang ikke ville fortælle, hvem han var.
SORØ: Rejste uden legitimation
Mandag klokken 14.01 blev politiet kaldt til Sorø station, hvor en passager i et tog ikke havde nogen billet og ikke ville afsløre sin rette identitet over for togføreren. Det var en udenlandsk mand, som blev anholdt klokken 14.05, så hans id kunne blive fastslået. Det af det tøj, han havde på, var made in Denmark, og politiet fandt kort efter frem til, at det var en 24-årig bulgarsk mand. En bekendt, som arbejdede i Marielyst, bekræftede yderligere hans identitet, og den 24-årige blev herefter løsladt klokken 20.29.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Faxe | Bødkerstræde | Hus | Fredag klokken 10.00 – mandag klokken 19.00 | Køle-/fryseskab af ukendt mærke |
Langebæk | Gl. Vordingborgvej | Hus | På et tidspunkt op til mandag klokken 14.00 | Kontanter i euro |
Nysted | Skovstræde | Hus | Onsdag klokken 10.00 – søndag klokken 12.00 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Næstved | Nørregade, Hyllinge | Hus | Mandag klokken 15.30-17.30 | Xbox |
Næstved | Rødtjørnevej | Hus | Søndag klokken 12.00 – mandag klokken 9.30 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Nørre Alslev | Gåbensevej, Orehoved | Landejendom | På et tidspunkt op til søndag klokken 18.00 | Stole |
Søllested | Rødbyvej | Landejendom | På et tidspunkt op til lørdag klokken 12.00 | Haveredskaber, værktøj, et stillads, en fræser og en havetraktor af ukendt mærke |
Tappernøje | Hovedvejen | Hus | Lørdag klokken 7.00 – søndag klokken 22.00 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:
By | Vej | Tidspunkt | |
Faxe Kommune | - | Mandag klokken 12.45-15.00 | 17 køretøjer blev standset og kontrolleret: To blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon, en for at køre uden styrthjelm, en for forkert placering på vejen, en for ikke at have spændt sikkerhedsselen og en for manglende trekant bag på en traktor |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Haslev | Køgevej, Freerslev | Mandag klokken 7.55-10.40 | ATK | 417 | 21 | 60 km/t | 90 km/t | Tre klip |
Holme-Olstrup | Landevejen | Mandag klokken 8.30-12.08 | ATK | 2029 | 76 | 50 km/t | 69 km/t | Fire klip |
Korsør | Skovvej | Mandag klokken 13.00-15.00 | ATK – bestilt færdselskontrol | 318 | 44 | 50 km/t | 75 km/t | Fem klip |
Rønnebæk | Bystævnet | Mandag klokken 6.12-7.43 | ATK | 36 | - | 60 km/t | - | - |
Rønnede | Faxevej, Kongsted | Mandag klokken 11.36-13.27 | ATK | 502 | 39 | 60 km/t | 98 km/t | To klip |
Slagelse | Vestre Ringgade | Mandag klokken 14.16-19.50 | ATK | 1111 | 10 | 50 km/t | 64 km/t | - |
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Fuglebjerg | Nortvedvej | Mandag klokken 11.20 | 29-årig mand fra Korsør | Narkokørsel. Den 29-årig havde en enhåndsbetjent foldekniv i bilen, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven |
Slagelse | Valbyvej | Mandag klokken 20.40 | 31-årig mand fra Slagelse | Narkokørsel, kørsel i frakendelsestiden, for at køre over for rødt lys og for at køre uden sikkerhedssele. Desuden havde den 31-årige 0,4 gram hash på sig og blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer |