Næstved er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
KORSØR: Knap så tunge speederfødder
I går mellem klokken 8.31 og 13.00 holdt politiets automatiske trafikkontrol på ved Storebæltsbroerne i Korsør. I dette tidsrum passerede hele 4.300 køretøjer, men kun 23 blev målt til at køre hurtigere end de 110 km/t, der er tilladt på stedet (den hurtigste kørte 142 km/t). Selvom 23 hastighedsoverskridelser er 23 for mange, så kan politiet dog spore en forbedring af folks adfærd i trafikken på dette sted.
NÆSTVED: Stjal varer med hash i lommen
Politiet blev torsdag klokken 9.45 kaldt til Næstved Storcenter, hvor medarbejderne i Bilka tilbageholdt to personer, der havde stjålet varer. Det var en 25-årig mand fra Ølsted, der sammen med en 30-årig kvinde fra Næstved blandt andet havde stjålet en trøje, men de to gik gennem kassen uden at betale. De blev begge sigtet for butikstyveri, og da politiet undersøgte den 25-årige, fandt betjentene to små poser med 1,1 gram hash. Han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
FENSMARK: Politiet tjekkede hurtige knallerter
På baggrund af flere anmeldelser om utryghedsskabende knallertkørsel forskellige steder i Fensmark var politiet torsdag på patrulje i byen. Det var mellem klokken 13.30 og 15.40, og tre knallerter blev tjekket på det medbragte rullefelt. En enkelt, der tilhørte en 17-årig fyr fra byen, kunne køre noget hurtigere end tilladt, så den 17-årige blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert.
NÆSTVED: To sigtet efter tyveri af gravemaskine
Torsdag klokken 19.53 fik politiet en anmeldelse om, at en gravemaskine, der var meldt stjålet fra en byggeplads, var til stede lidt uden for Næstved. Politiet rykkede ud, og på Gammel Skovridervej holdt to biler parkeret. To mænd på 28 år – begge fra lokalområdet – var også på stedet, og betjentene kunne følge et spor ind i skoven, hvor de ca. 300 m væk fandt den stjålne gravemaskine. De to 28-årige blev anholdt klokken 21.02 og sigtet for tyveri. Den ene havde tre klumper hash på i alt 1,8 gram på sig og blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. De blev begge taget med til politistationen, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt igen tidligt fredag morgen.
NAKSKOV: En hurtig knallert i Reventlowsgade
Politiet var torsdag aften på patrulje i Nakskov, efter at flere borgere havde henvendt sig om generende knallertkørsel. Klokken 20.22 standsede betjentene en 28-årig mand, der kom kørende med god hastighed på en knallert i Reventlowsgade. Knallerten blev tjekket på et rullefelt, og den kunne ganske rigtigt køre væsentligt hurtigere end tilladt. Derfor blev knallerten taget med til teknisk undersøgelse.
NAKSKOV: Havde en joint med i bilen
En 20-årig mand fra Nakskov blev fredag klokken 0.40 standset af politiet på Løjtoftevej i Nakskov, fordi der ikke var betalt ejerafgift af bilen. Derfor blev nummerpladerne inddraget på stedet, men det viste sig også, at den 20-årige havde en joint med sig. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By |
Vej |
Type |
Tidsrum |
Udbytte |
Næstved |
Abrikosvej |
Hus |
Onsdag klokken 14.00 – 09.35 |
Endnu ikke opgjort |
Slagelse |
Willemoesvej |
Hus |
Torsdag klokken 04.50 – 15.30 |
Endnu ikke opgjort |
Stege |
Rødkildevej |
Hus |
Tirsdag klokken 00.00 |
Sofaer |
FÆRDSELSKONTROLLER
I weekenden har politiet haft en enkelt færdselskontrol:
By |
Vej |
Tidspunkt |
|
Guldborgsund Kommune |
- |
Torsdag klokken 09.00 – 12.00 |
3 sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen og 3 sigtet for ikke at have haft advarselstrekant på deres traktorer |
Slagelse |
- |
Torsdag klokken 16.30 – 19.30 |
32 køretøjer standset og kontrolleret. 7 Sager. 1 sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen, 1 sigtet for overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen, 1 sigtet for at køre over for rødt lys, 1 sigtet for forkert placering på vej, 1 sigtet for røg og støj, 2 sigtet for ikke at holde ved fuldt stop og 1 sigtet for kørsel i frakendelsestiden |
Slagelse |
Kierulffsvej |
Torsdag klokken 17.30-18.15 |
Ingen sager |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By |
Vej |
Tid |
Type |
Kontrollerede |
Fartbilister |
Tilladt |
Hurtigste |
Klip |
Faxe |
Gl. Strandvej |
Torsdag klokken 17.24 – 19.32 |
ATK |
50 |
6 |
50 km/t |
81 km/t |
3 klip |
Korsør |
Storebæltsbroerne |
Torsdag klokken 08.31 – 13.00 |
ATK |
4300 |
23 |
110 km/t |
142 km/t |
- |
Slagelse |
Skælskør Landevej |
Torsdag klokken 07.01 – 08.00 |
ATK |
104 |
- |
- |
- |
- |
Øster Ulslev |
Holebyvej |
Torsdag klokken 07.59 – 14.00 |
ATK |
441 |
22 |
50 km/t |
104 km/t |
4 klip, 2 betingede frakendelser og 1 ubetinget frakendelse |
Haslev |
Vordingborgvej |
Torsdag klokken 14.02-16.30 |
ATK – bestilt kontrol |
474 |
7 |
70 km/t |
86 km/t |
- |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.