Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Næstved - fredag den 9. juli

Profilbillede
dato

Næstved er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

VORDINGBORG: 23-årig væltede på knallert

Torsdag klokken 20.11 holdt en politipatrulje på Københavnsvej mellem Ørslev og Vordingborg og foretog hastighedsmåling, da der kom en knallertkører kørende uden styrthjelm. Politiet forsøgte at standse ham, men han fortsatte tværs over vejen og i en rundkørsel kørte han den forkerte vej rundt og drejede ned ad en sidevej. Da politibetjentene nåede frem, var knallertkøreren væltet i et buskads, men var ikke kommet noget til. Det var en 23-årig mand fra Vordingborg, og han blev anholdt og sigtet for ikke at rette sig efter politiet og for at køre den forkerte vej i rundkørslen. En narkometertest gav udslag for amfetamin, og da han heller ikke havde noget kørekort, blev han derfor sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret. Knallerten virkede ulovlig, og han blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert, ligesom ejeren af knallerten blev sigtet for at overlade den til en person, der ikke lovligt kunne køre den.

 

NÆSTVED: Færdselskontrol på Kanalvej

Torsdag mellem klokken 14.26 og 15.05 havde politiet en færdselskontrol på Kanalvej. Tre køretøjer blev målt til at køre hurtigere end tilladt, og det gik endda så hurtigt, at de alle tre står til et klip i kørekortet.

Først på aftenen var politiet igen på stedet, og denne gang blev en 22-årig mand fra Næstved standset, efter at han var målt til at køre 75 km/t, selv om hastighedsbegrænsningen er 50 km/t. Det giver et klip, og det var det tredje i rækken til den 22-årige, så hans førerret bliver nu inddraget, og han skal bestå en kontrollerende køreprøve for at få kørekortet igen.

 

NÆSTVED: Stjal øl og smadrede dankortterminal

Politiet blev torsdag klokken 21.55 kaldt til Q8-tanken på Vordingborgvej i Næstved, hvor en mand havde stjålet fire dåseøller og smadret en dankortterminal. Den pågældende var stadig på stedet: Det var en 55-årig mand, der ikke var i stand til at tage vare på sig selv. Han blev sigtet for butikstyveri og hærværk, og han blev anholdt klokken 22.40 og taget med til politistationen i Næstved. Den 55-årige blev løsladt igen fredag klokken 6.00.

 

NÆSTVED: To sigtet for tyveri fra byggeplads

Et vidne anmeldte fredag lige omkring midnat, at han havde set to personer læsse nogle isoleringsplader på en påhængsvogn på en byggeplads på Mathilde Fibigers Vej i Næstved. Derefter blev de kørt til en anden adresse i nærheden og læsset af. På vej til stedet mødte en politipatrulje en bil, der passede på beskrivelsen. Der sad en 39-årig mand fra Næstved bag rattet, og der var en 34-årig mand, også fra Næstved, med som passager. Den 34-årige indrømmede, at de havde stjålet noget isoleringsmateriale, og de blev herefter begge anholdt klokken 0.17 og sigtet for tyveri. De blev afhørt på politistationen i Næstved, og bagefter blev tyvekosterne afhentet og tilbageleveret til byggepladsen. Begge de sigtede er løsladt.

 

NAKSKOV: 23-årig sigtet for groft hærværk

Fredag klokken 3.45 fik politiet en anmeldelse om, at en mand smed med jord og sten ved en ejendom på Svingelsvej i Nakskov. Han var fortsat på stedet, da en politipatrulje kort efter ankom. Det var en 23-årig mand fra lokalområdet, og politibetjentene kunne se, at der var smadret to ruder i ejendommen, og der var væltet nogle blomsterkummer. Den 23-årige blev anholdt klokken 3.49 og sigtet for groft hærværk, og han blev afhørt på politistationen i Nakskov, inden han blev løsladt igen klokken 4.49.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Tappernøje Gl. Skolevej Landejendom Torsdag klokken 4.30-6.30 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Vordingborg Granvej Hus Torsdag klokken 12.00-18.30 Ikke umiddelbart stjålet noget
Vordingborg Valdemarsstien Lejlighed Onsdag klokken 22.00 – torsdag klokken 9.00 Forskelligt elværktøj af mærket DeWalt

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Stensved Vordingborgvej Torsdag klokken 9.17-11.17 ATK 405 72 50 km/t 92 km/t 16 klip og en betinget frakendelse
Tappernøje Hovedvejen, St. Røttinge Torsdag klokken 13.02-14.02 ATK 199 28 60 km/t 97 m/t Tre klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Mern Ørslevvej Torsdag klokken 18.30-19.27 Tre blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet
Stege - Torsdag klokken1 6.00-18.30 Tre blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet
Vordingborg Københavnsvej Torsdag klokken 19.56-21.30 En blev sigtet for at køre på knallert uden styrthjelm og for ikke at rette sig efter politiet. Knallerten var ulovlig, og føreren virkede påvirket af stoffer, havde ikke noget kørekort og kørte den forkerte vej rund i en rundkørsel. Han blev sigtet for alle overtrædelserne, og ejeren af knallerten blev sigtet for at have overladt den til en person, der ikke lovligt kunne køre den.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Havnegade Torsdag klokken 15.05 51-årig mand fra Næstved Spirituskørsel
Vordingborg Næstvedvej Fredag klokken 0.41 19-årig mand fra Vordingborg Narkokørsel

 

 

 

MUSIK TIL ULEMPE

 

I weekenden har politiet modtaget følgende anmeldelser om musik til ulempe:

 

Antal Påbud Bøder Beslaglæggelse
16 4 - -

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi