Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Næstved - mandag den 12. april

Profilbillede
dato

Næstved er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

SORØ: 28-årig ville ikke opføre sig ordentlig

Fredag morgen opdagede en togkontrollør, at en 28-årig mandlig passager i et tog på vej til Sorø ikke havde gyldig billet til toget. Den 28-årige blev bedt om at forlade toget, men det ville han ikke. I stedet råbte han grimme ting til togpersonalet. Politiet blev tilkaldt, og på Sorø station blev den 28-årige pillet ud af toget af et par politibetjente og sigtet efter ordensbekendtgørelsen.

 

HORSLUNDE: 71-årig sigtet for brandstiftelse

Fredag klokken 19.49 fik politiet en anmeldelse om, at der var brand i en bygning på Højagervej i Horslunde. Ilden udviklende en del røg, men kort efter klokken 20 var branden kommet under kontrol, og flammerne var slukket. Ingen kom heldigvis til skade ved branden, som menes at være påsat. En 71-årig mand er sigtet for brandstiftelse.

 

RØDBYHAVN: 40-årig overholdt ikke selvisolation

Fredag klokken 20.05 standsede politiets udlændingekontrolafdeling en 40-årig mand fra Øster-Ulslev, da han kom kørende i indrejsefeltet i Rødbyhavn efter han havde været i Tyskland med færgen. Efter et opslag i politiets systemer kunne betjentene på stedet se, at den 40-årige havde brudt sin selvisolation, da han få dage forinden også havde været en tur over grænsen, hvor han i den forbindelse var blevet sigtet efter sundhedsloven. Den 40-årige fik derfor igen en sigtelse efter sundhedsloven.

 

NÆSTVED: Havde kokain på sig

Efter et tip om at der formentlig blev solgt narko på en adresse på Østre Ringvej, fik en politipatrulje fredag fat i en 48-årig mand fra Næstved, der havde noget kokain på sig. Han blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

 

Blottede sig for ung kvinde på Sorø Station

En 21-årig kvinde blev fredag før middag udsat for blufærdighedskrænkelse, da en mand pludselig blottede sig for hende, men hun sad og ventede på toget. Kvinden kontaktede efterfølgende politiet, der en time senere kunne anholde en 31-årig mand, der er fra Jyllinge.

Manden blev efter afhøring løsladt igen, men er fortsat sigtet i sagen

 

Butikstyv havde hash og pot i lommen

En 47-årig mand forsøgte fredag eftermiddag at stjæle varer fra Kvickly i Næstved for i alt 1486 kroner, men blev standset af en af de ansatte på vej ud af butikken. Men da politiets patrulje visiterede manden i butikken, viste det sig at han havde en plade hash på 68 gram, 16 små pølsemandsposer med ét gram i hver, 7 joints, 18 gram pot og en digitalvægt på sig.

Manden blev derfor sigtet for salg af euforiserende stoffer.  Efter endt afhøring blev den 47-årige løsladt igen, men er forsat sigtet i begge sager.

 

KARISE: 15-årig på lige rigeligt hurtig knallert

Lørdag klokken 16.30 standsede politiet en 15-årig dreng fra Faxe, der kom kørende på Køgevej ved Karise. Et tjek af hans knallert på et rullefelt viste, at den kunne køre væsentligt hurtigere end tilladt, og han blev derfor sigtet for at køre på en ulovlig knallert. Knallerten blev taget med til nærmere undersøgelse på politistationen i Vordingborg.

 

RØDBYHAVN: Havde ulovlige stoffer

Politiets udlændingekontrolafdeling i Rødbyhavn tjekkede lørdag klokken 18.45 en bil, der kom i land fra færgen med en 30-årig syrisk mand ved rattet. Det viste sig, at han tidligere på dagen var blevet afvist ved en grænseovergang i Sønderjylland. Politiet undersøgte hans bil, og her blev der fundet syv gram hash og et gram kokain, som var skjult i motorrummet. Den 30-årige mand blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og betalte en bøde på 5.000 kroner. Udlændingestyrelsen traf søndag afgørelse om, at den 30-årige fik et indrejseforbud, der gælder i to år, og han udrejste med en færge om eftermiddagen.

 

Fik stjålet dyr cykel – cykeltyven sigtet for fire cykeltyverier

En mand fra Næstved anmeldte lørdag aften, at hans søn havde fået stjålet sin cykel – af mærket Canondale til en værdi af 9000 kroner.

Manden fortalte samtidig, at han havde fået at vide, at cyklen var stjålet af en 25-årig mand fra Marskvej i Næstved. Da patruljen ankom til mandens lejlighed, viste det sig at der også stod tre andre cykler i lejligheden - ligeledes stjålet, og derfor blev den 25-årige sigtet for cykeltyveri.

 

IDESTRUP: Politiet tog højttalerne efter larm

Natten til søndag fik politiet en anmeldelse om, at der blev spillet meget høj musik i et sommerhus på Blommestien ved Sildestrup Strand, og en politipatrulje fik i første omgang dæmpet de musikalske udfoldelser. Kort efter klokken 1 gik det imidlertid løs igen, og denne gang benyttede politiet sig af politilovens bestemmelser og tog højttalerne i bevaring. De kan nu hentes på politistationen i Nykøbing.

 

NÆSTVED: Råbte efter politiet

En 19-årig mand fra Herlufmagle kan nu vente en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Søndag klokken 2.30 råbte han fucking pansere efter et par politibetjente på en tankstation i Ringstedgade. Bøden er på 1.500 kroner, og den dukker automatisk op i den 19-åriges e-boks.w

 

SLAGELSE: Sparkede på politibil

Politiet fik søndag klokken 14.26 en anmeldelse om, at der holdt en bil uden nummerplader på ved kirken i Havrebjerg uden for Slagelse. Der sad en 23-årig mand fra Slagelse i bilen, og da politiet kort efter ankom til stedet for at undersøge anmeldelsen, var den 23-årige ganske ophidset. Han kaldte politibetjentene for både svin og pansersvin, kastede perlesten mod politibilen, som han også gav et spark. Den 23-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og for at få ro på stedet blev han anholdt klokken 14.55 og taget med til politistationen i Næstved til afsvaling. Han blev løsladt igen klokken 18.11.

 

SORØ: Sigtet efter brand i garage

Natten til mandag opstod der omkring klokken 1.39 brand i en mindre garage på Lærkevej i Sorø, men brandvæsenet fik hurtigt forhindret ilden i at sprede sig. Den er formentlig opstået i en askespand, og beboeren på stedet – en 77-årig mand – blev sigtet for overtrædelse af beredskabslovens bestemmelser.

 

 

 

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Harpelunde Tårsvej Hus Torsdag klokken 15.00 – fredag klokken 16.30 Ikke umiddelbart stjålet noget
Haslev Frøgårdsvej Lejlighed Lørdag klokken 16.30 Smykker
Holeby Møllevej Hus Torsdag klokken 15.00 – søndag klokken 15.15 Ovn af mærket AEG, kogeplade af mærket Siemens, dele til pillefyr
Maribo Søndre Boulevard Hus Torsdag klokken 8.56 – fredag klokken 8.56 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Maribo Søndre Boulevard Hus Lørdag klokken 18.30 – søndag klokken 9.25 To hængelamper, 10 spisebordsstole, seks andre stole, et musikanlæg af mærket B&O, et tv af mærket Samsung med soundbar, medicin, toiletartikler, kontanter i euro og nøgler
Nakskov Enighedsvej Hus Søndag klokken 12.00-16.30 Ikke umiddelbart stjålet noget
Slagelse Havretoften Hus Torsdag klokken 21.30 – fredag klokken 6.15 Sølvtøj og kontanter
Torrig Nakskovvej Landejendom Fredag klokken 14.39 Ikke umiddelbart stjålet noget

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Haslev Lysholm Alle Lørdag klokken 8.18-10.18 ATK 75 11 50 km/t 69 km/t Tre klip
Karise Kildevej Lørdag klokken 11.08-13.46 ATK 212 21 50 km/t 77 km/t Et klip
Næstved Holmevej, Brandelev Fredag klokken 6.26-7.56 ATK – bestilt færdselskontrol 67 6 50 km/t 64 km/t -
Næstved Vordingborgvej Søndag klokken 7.59-14.00 ATK 755 16 60 km/t 89 km/t Et klip
Næstved Østre Ringvej Fredag klokken 14.45-19.30 ATK 2011 13 60 km/t 77 km/t  
Slagelse Sdr. Ringgade Fredag klokken 10.43-13.18 ATK 490 5 60 km/t 77 km/t -
Slagelse Sdr. Ringgade Søndag klokken 13.05-15.00 ATK 167 1 60 km/t 71 km/t -
Slagelse Slagelse Landevej Fredag klokken 7.05-10.12 ATK – bestilt færdselskontrol 1011 20 80 km/t 106 km/t -
Sorø Vestmotorvejen Lørdag klokken 13.42-19.30 ATK 5020 60 130 km/t 239 km/t En ubetinget frakendelse og tre betingede frakendelser
Sorø Vestmotorvejen Søndag klokken 15.24-19.20 ATK 4671 25 130 km/t 189 km/t Tre betingede frakendelser

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Nykøbing Engboulevarden ved  Cementen Fredag klokken 15.00-15.30 Ingen sager
Næstved - Fredag klokken 12.10-13.00 12 køretøjer blev standset og kontrolleret. En blev sigtet for at køre med en stor påhængsvogn uden at have det påkrævede kørekort og en blev sigtet for ikke at have medbragt udlejningskontrakten på sin lejede bil
Næstved Østre Ringvej Fredag klokken 10.48-11.30 En blev målt til at køre så hurtigt, at det medfører et klip i kørekortet
Næstved Havnegade Fredag klokken 11.44-12.10 To blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet
Næstved Havnegade Fredag klokken 18.11-23.00 Tre blev sigtet for at køre for hurtigt. De to står til et klip i kørekortet, mens den tredje risikerer en betinget frakendelse

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Fjenneslev Ringstedvej Søndag klokken 18.38 44-årig mand fra Fjenneslev Spirituskørsel og på grund af promillens størrelse blev den 44-åriges kørekort inddraget på stedet
Haslev Lysholm Alle Søndag klokken 20.02 31-årig mand fra Højby Narkokørsel
Kalvehave Ny Vordingborgvej Fredag klokken 1.08 30-årig mand fra Vordingborg Spirituskørsel og på grund af promillens størrelse blev den 30-åriges kørekort inddraget på stedet
Korsør Vestmotorvejen Lørdag klokken 5.13 26-årig mand fra Odense Spiritus- og narkokørsel
Munke-Bjergby Munke Bjergbyvej Fredag klokken 22.37 32-årig mand fra Korsør Narkokørsel
Nakskov Ringvejen Lørdag klokken 19.38 59-årig mand fra Nakskov Spirituskørsel på knallert
Nakskov Tårsvej Lørdag klokken 0.05 20-årig mand fra Nakskov Narkokørsel og kørsel uden førerret. Den 20-årige havde et knojern på sig og blev derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven, og da han ikke havde ejerens tilladelse til at køre bilen, blev han også sigtet for tyveri af bilen
Næstved Parkvej Søndag klokken 9.55 24-årig kvinde fra Vordingborg Narkokørsel – og da den 24-årige havde stjålet en altankasse til en værdi af 59 kroner fra Rema1000, blev hun også sigtet for butikstyveri
Næstved Østre Ringvej Søndag klokken 22.02 24-årig kvinde fra Vordingborg Narkokørsel
Ruds-Vedby Peder Madsens Vej Søndag klokken 23.10 23-årig mand fra Jerslev Narkokørsel
Rødby Kirke Allé Fredag klokken 14.39 37-årig mand fra Rødby Narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden
Slagelse Vestmotorvejen Søndag klokken 17.33 29-årig mand fra Holbæk Narkokørsel. Den 29-årige havde et gram hash på sig og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Sorø Rylevænget Fredag klokken 23.35 24-årig mand fra Sorø Spirituskørsel
Stensved Vordingborgvej Lørdag klokken 18.36 22-årig mand fra Nakskov Spirituskørsel
Vordingborg Næstvedvej Søndag klokken 21.17 28-årig mand fra Lille Skensved Narkokørsel

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi