Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Næstved - mandag den 4. januar

Profilbillede
dato

Næstved er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

RØNNEDE: Flere sigtet efter færdselskontrol

Færdselspolitiet var onsdag den 30. december mellem klokken 17.20 og 19.50 på patrulje i området omkring Rønnede. Det blev til 11 sigtelser af forskellig art: Fem blev sigtet for at køre for hurtigt, og de fire står til et klip. Den ene af dem, der fik et klip, var ny bilist, og da det var hans andet klip inden for tre år, fik han en kørselsforbud. En blev målt til at køre 122 km/t, hvor den højst tilladte hastighed er 70 km/t, og det giver en betinget frakendelse af kørekortet. Tre blev sigtet for kørsel uden førerret – den ene på knallert, som hverken var indregistreret eller forsikret. Desuden kunne knallerten køre noget hurtigere end tilladt. En blev sigtet for at have overladt sin bil til en person, der ikke havde kørekort, en blev sigtet for at lave hjulspin, en for at have efterladt sin bil med nøglerne i, en for ikke at rette sig efter politiets anvisninger og en for at køre ud, hvor der var udkørsel forbudt.

 

NØRRE ALSLEV: Kørte med kanonslag

En 23-årig mand fra Nørre Alslev blev torsdag den 31. december klokken 1.50 standset i en rutinekontrol på Riserupvej ved Nørre Alslev. I bilen var der en kasse med i alt ni kanonslag, som blev konfiskeret, og den 23-årige blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.

 

SLAGELSE: Fem sigtet for hærværk i kælder

Nytårsaften klokken 20.44 fik politiet en anmeldelse om, at fem uvedkommende personer opholdt sig i kælderen under en af boligblokkende på Albert Ibsensvej. Da politiet kort efter ankom, var der godt tilrøget i kælderen, hvor betjentene fandt fem 15-årige drenge fra lokalområdet. Der var brudt fem kælderrum op, og der lå også adskillige tomme flasker i kælderen. De fem drenge blev alle sigtet for husfredskrænkelse og for hærværk.

 

NÆSTVED: 16-årig havde kanonslag

Kort før nytår kørte en politipatrulje omkring banegården i Næstved, og da en ung fyr så politiet, stak han i løb. Politibetjentene tjekkede det lidt nærmere, og han blev løbet op. Det var en 16-årig fyr fra Næstved, som havde en pose med fem kanonslag. Det ulovlige fyrværkeri blev konfiskeret, og den 16-årige blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.

 

VORDINGBORG: 15-årig sigtet for at fyre vandret fyrværkeri af

Det nye år var kun nogle minutter gammelt, da en politipatrulje i Algade i Vordingborg så nogle personer, der fyrede fyrværkeri af – vandret. Politibetjentene fik fat i en 15-årig dreng, som havde været med til at fyre raketter af langs med jorden. Han blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.

 

TUREBY: Slagsmål om fyrværkeri

Nytårsnat affyrede en familie noget fyrværkeri på Karisevej i Druestrup. Det fik en forbipasserende bilist til at standse og overfuse en 40-årig mand. De to mænd tumlede omkring på jorden, og den 40-årige fik et slag i ansigtet. Politiet blev tilkaldt, og klokken 1.40 anholdt politibetjentene en 34-årig mand fra Greve, som blev sigtet for vold. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 4.35.

 

SKÆLSKØR: Spritbilist sigtet for vold

Nytårsnat blev politiet kaldt til Næstvedvej i Skælskør, hvor en mand havde overfaldet tre tilfældigt forbipasserende med flere knytnæveslag. Efter volden havde gerningsmanden stillet sin bil på fortovet og var gået fra stedet. De tre, der blev overfaldet, var i alderen fra 19-22 år, og de blev bagefter undersøgt på skadestuen. En politipatrulje fandt på baggrund af et godt signalement frem til gerningsmanden kort efter. Det var en 24-årig mand fra Korsør, og han blev anholdt klokken 2.15 og sigtet for vold. Da han virkede fuld, blev han også sigtet for spirituskørsel, og fordi han ikke havde noget kørekort, blev han sigtet for kørsel uden førerret. Da politibetjentene undersøgte hans bil, fandt de to krysantemumbomber i bagagerummet. Bomberne blev senere afhentet af forsvarets ammunitionsrydningstjeneste, og den anholdte blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven. Han blev løsladt efter afhøring klokken 5.21.

 

NÆSTVED: To sigtet for vold

En 18-årig mand fra Næstved blev nytårsmorgen overfaldet at to andre mænd i Birkehegnet i Næstved. De havde sammen fejret nytår, men kom op at toppes ud på natten. Det endte med, at den 18-årige blev skubbet omkuld og fik flere slag. Politiet anholdt klokken 4.00 to mænd på henholdsvis 18 og 20 år. De to anholdte, der begge er fra lokalområdet, blev sigtet for vold og taget med til politistationen i Næstved. Her blev de afhørt, inden de blev løsladt igen nytårsmorgen.

 

PRÆSTØ: To mænd stjal fra kassen

Lørdag klokken 18.08 kom to mænd ind i et supermarked på Næstvedvej i Præstø. Her lokkede den ene mand kasseekspedienten væk fra kassen, mens den anden stjal kontanter. Herefter løb de væk fra stedet. De beskrives som 18-20 år og iført sort tøj. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner.

 

FAXE: 18-årig sigtet efter fyrværkeriloven

Politiet fik lørdag aften klokken 21.10 en anmeldelse om at der havde været flere affyringer af kanonslag på Rådhusvej ved hallen i Faxe. Et par minutter senere var en politipatrulje på stedet, og her traf de flere unge. En af dem – en 18-årig mand fra Faxe Ladeplads – havde et ulovligt kanonslag på sig, og han blev derfor sigtet efter fyrværkeriloven.

 

NÆSTVED: Fyrede af på ulovligt tidspunkt

Lørdag aften klokken 22.38 fik politiet en opringning fra et vidne, der fortalte, at han netop havde set, at to unge mænd fyre fyrværkeri af på Grønvej i Næstved. Da patruljen kort efter var på stedet, kunne betjentene ganske rigtigt se, at der stod to mænd og fyrede raketter af. Det var ikke ulovligt fyrværkeri, men det blev affyret på et ulovligt tidspunkt, og derfor blev de begge sigtet efter fyrværkeriloven.

 

FUGLEBJERG: Skød raketter af

På Sandvedvej i Fuglebjerg blev der lørdag kort inden midnat skudt fyrværkeri af, selv om det på dette tidspunkt ikke længere er lovligt. Politiet fandt med vidners hjælp frem til de to mænd, som havde gjort det – en 37-årig fra Fuglebjerg og en 39-årig fra Borup – og de blev begge sigtet efter fyrværkeriloven.

 

NÆSTVED: Mand råbte upassende ting efter politiet

Tidligt søndag morgen klokken 5.22 kørte politiet ud til noget uro på Blegdammen i Næstved, hvor en 35-årig mand var noget højrøstet. Han var åbenbart heller ikke særlig begejstret for politibetjentene, for han råbte adskillige gange upassende ting efter dem. Det udløste en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen til den 35-årige.

 

KORSØR: Bil beslaglagt

I forbindelse med en almindelig patruljering standsede politiet søndag klokken 17.10 en 48-årig mand fra Korsør, da han kom kørende i bil ad Grønlandsgangen i Korsør. Det viste sig, at han ikke havde gyldigt kørekort, og da det ikke var første gang, at det var sket, blev hans bil beslaglagt og han blev sigtet efter færdselsloven. Politibetjentene fandt desuden en skudsikker vest i bilen, og den blev også beslaglagt, da betjentene frygtede, at den kunne blive brugt til noget ulovligt.

 

KORSØR: Intet kørekort – ingen bil

Søndag klokken 18.25 blev en 48-årig mand standset, da han kom kørende i bil ad Skovvej i Korsør. Han var blevet frakendt retten til at køre bil, og da det ikke var første gang han overtrådte dette, blev hans bil beslaglagt og han blev sigtet efter færdselsloven.

 

SLAGELSE: Politiet tog fjernsynet med

Politiet fik fredag klokken 18.50 en anmeldelse om, at der blev spillet meget høj musik fra en adresse på Ærøvej i Slagelse. På trods af flere advarsler fra politiet blev der ikke skruet ned, og derfor tog en patrulje ud til adressen og tog fjernsynet, hvorfra der blev spillet musik, med. En 45-årig mand fik en sigtelse efter ordensbekendtgørelsen sammen med en besked om, at han kunne hente sit fjernsyn på politistationen dagen efter.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har fra den 30. december til den 3. januar modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Dannemare Tillitsevej Hus Mandag klokken 15.00 – fredag klokken 11.00 En mellemgrå Ford Mondeo, årgang 2002, med registreringsnummer ZT47303
Glumsø Drosselvej Hus Torsdag klokken 16.45 – fredag klokken 03.00 Intet stjålet
Langebæk Skovhuse Gade Hus Søndag klokken 16.05 Intet stjålet
Nykøbing F. Korselitzevej Hus 20/12 klokken 15.00 – lørdag klokken 13.15 Smykker, cello, kontrabas og gulvlampe
Næstved Frihedsvej Hus 21/12 klokken 09.00 – 09.45 Julegaver, smykker, frugtfad, walkie talkiesæt, nøddeknækker og fjerkræsaks
Næstved Odensevej Hus Onsdag klokken 03.21 Intet stjålet
Næstved Nyborgvej Hus Onsdag klokken 10.00 – 14.00 Pung med personlige papirer
Nørre Alslev Baldrianvænget Hus Torsdag klokken 15.00 – fredag klokken 13.20 55" Samsung fladskærmstv, to fladskærmstv, DVD afspiller, PS4 m/spil
Sakskøbing Nykøbingvej Hus Torsdag klokken 17.30 – fredag klokken 01.40 Kontanter
Sakskøbing Akacievej Hus Fredag klokken 02.00 – 03.35 Endnu ikke opgjort
Sakskøbing Solsikkevej Hus Torsdag klokken 09.00 – lørdag klokken 12.15 Endnu ikke opgjort
Sakskøbing Drosselvej Hus Onsdag klokken 06.45 – 01.07 Endnu ikke opgjort
Sakskøbing Agerupvej Hus 22/12 klokken 13.00 – 30/12 klokken 09.30 Opvaskemaskine, køleskab og fryseskab
Sakskøbing Mellemvang Hus Tirsdag klokken 14.00 – onsdag klokken 13.00 Intet stjålet
Slagelse Kildegården Hus Torsdag klokken 17.00 – fredag klokken 02.00 Pengeskab med kontanter, smykker og personlige papirer
Slagelse Skovmosevej Hus Fredag klokken 03.00 – 12.00 Jakke og bilnøgler
Slagelse Karolinevej Hus Lørdag klokken 23.54 Lampe
Vordingborg Tømmerparken Hus Torsdag klokken 15.00 – fredag klokken 01.15 Kontanter og smykker
Vordingborg Kernevej Hus Torsdag klokken 11.00 – fredag klokken 11.00 Endnu ikke opgjort
Vordingborg Lerbjergvej Hus Torsdag klokken 13.00 – fredag klokken 13.17 Smykker
Vordingborg Kastrupparken Hus Tirsdag klokken 12.00 – onsdag klokken 12.00 Endnu ikke opgjort
Vordingborg Kildemarksvej Lejlighed Tirsdag klokken 00.30 – onsdag klokken 16.15 Taske med husnøgle

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

Fra den 30. december til den 3. januar har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Rønnede - Onsdag klokken 17.20 – 19.50 11 sigtelser fordelt på 5 hastighedsovertrædelser, hvoraf 4 står til et klip i kørekortet (1 udløste kørselsforbud, da føreren var ny bilist og nu fik klip nummer 2 inden for 3 år), og 1 enkelt står til en betinget frakendelse (højest målte hastighed var 122 km/t mod tilladte 70 km/t), 3 sigtelser for kørsel uden førerret, hvoraf 2 var i personbil og 1 på lille knallert, forsikring ej tegnet på lille knallert, manglende registrering af en lille knallert samt en knallert, der var ændret så den kunne køre hurtigere end tilladt, hvilket udløste en betinget frakendelse af kørekortet, 1 sag om oplysningspligten ved at have overladt en personbil til en uden kørekort, 1 for at lave hjulspin ved igangsættelse, 1 for ikke at have sikret sit køretøj ved at have efterladt nøglerne i det, 1 for ikke at efterkomme politiets anvisninger samt 1 for at have kørt ud fra p-plads trods at der var udkørsel forbudt.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har fra den 30. december til den 3. januar haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Haslev Køgevej Lørdag klokken 08.13 – 10.13 ATK 64 12 50 km/t 82 km/t 3 klip
Haslev Årløsevej Søndag klokken 08.33 – 10.35 ATK 33 5 50 km/t 72 km/t 1 klip
Haslev Vordingborgvej Lørdag klokken 10.54 – 13.30 ATK – bestilt færdselskontrol 298 16 80 km/t 106 km/t -
Karise Køgevej Søndag klokken 11.44 – 13.45 ATK 193 22 50 km/t 78 km/t 2 klip
Korsør Storebæltsbroerne Fredag klokken 10.21 – 16.25 ATK 3568 42 110 km/t 157 km/t 3 klip
Nykøbing F. Gaabensevej Fredag klokken 10.38 – 17.00 ATK 1939 50 60 km/t 87 km/t 2 klip
Nykøbing F. Brovejen Torsdag klokken 10.49 – 17.00 ATK 2292 60 60 km/t 93 km/t 9 klip
Nyrupvej Sorøvej Søndag klokken 13.57 – 19.30 ATK 1088 112 60 km/t 93 km/t 19 klip
Næstved Øverup Alle Onsdag klokken 15.21 – 19.55 ATK 862 161 50 km/t 97 km/t 32 klip og 5 betingede frakendelser
Ruds Vedby Rudsgade Lørdag klokken 14.08 – 19.30 ATK 391 36 40 km/t 61 km/t 5 klip
Skælskør Sorø Landevej Onsdag klokken 10.00 – 13.15 ATK – bestilt færdselskontrol 279 2 50 km/t 67 km/t -
Slagelse Skælskør Landevej Onsdag klokken 06.50 – 09.35 ATK 183 1 70 km/t 110 km/t -
Slagelse Sdr. Ringgade Onsdag klokken 13.06 – 14.30 ATK 532 1 60 km/t 73 km/t -
Sorø Kalundborgvej Onsdag klokken 15.02 – 19.50 ATK 533 52 60 km/t 89 km/t 9 klip
Tappernøje Hovedvejen Torsdag klokken 11.27 – 17.18 ATK 400 129 60 km/t 113 km/t 28 klip og 5 betingede frakendelser

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

Fra den 30. december til den 3. januar har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nykøbing F. Nr. Boulevard Fredag klokken 04.44 20-årig mand fra Nykøbing F. Spirituskørsel
Skælskør Næstvedvej Fredag klokken 00.50 24-årig mand fra Korsør Spirituskørsel, vold, kørsel i frakendelsestiden og overtrædelse af fyrværkeriloven
Slagelse Korsørvej Lørdag klokken 02.24 18-årig mand fra Korsør Narkokørsel
Slagelse Grønningen Søndag klokken 02.34 33-årig mand fra Slagelse Narkokørsel
Slagelse Mariendals alle Onsdag klokken 17.00 33-årig mand fra Sandved Narkokørsel
Sorø Elmebjergvej Onsdag klokken 10.57 57-årig mand fra Sorø Spirituskørsel
Stubbekøbing Tyreholmen Onsdag klokken 03.02 20-årig mand fra Grønland Spirituskørsel
Vordingborg Brovejen Lørdag klokken 17.50 19-årig mand fra Stubbekøbing Narkokørsel og kørsel uden førerret

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Ninna Andersen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi