Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Næstved - mandag den 7. december

Profilbillede
dato

Næstved er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

NYKØBING: To stjal løbehjul

Politiet fik fredag klokken 10.32 en anmeldelse om, at en mand og en kvinde havde været på indkøb i BR Legetøj i Guldborgsundcenteret i Nykøbing, men at de havde forladt butikken med to løbehjul uden at betale for dem. Det lykkedes ikke personalet i forretningen at tilbageholde tyvene, men de fik et godt signalement og registreringsnummeret på den bil, tyvene kørte i. Bilen blev kort efter standset på Gaabensevej. Føreren var en 30-årig mand fra Greve, som viste sig at være frakendt kørekortet. Han var sammen med en 25-årig kvinde fra Greve, og de stjålne løbehjul lå i bagagerummet på bilen. De blev begge to sigtet for butikstyveri, og ejeren af bilen – en 59-årig kvinde fra København – blev sigtet for at overlade sin bil til en person, der ikke havde kørekort.

 

NÆSTVED: Sigtet for at stjæle lysestager og sko

Fredag klokken 16.23 fik politiet en anmeldelse fra Kop og Kande i Næstved Storcenter, hvor der netop havde været en butikstyv, der stjal tre Georg Jensen lysestager. Han blev sammen med sin ekskæreste, som havde deres barn med, tilbageholdt at vagtpersonalet i butikscenteret. Det var en 42-årig mand fra Rødby, der ikke blot havde stjålet lysestagerne, men også en baseballcap og et par sko af mærket Nike. Der var dermed tyvekoster for mere end 7.000 kroner. Den 42-årige blev sigtet for butikstyveri og afhørt på stedet, og de sociale myndigheder er underrettet om, at et seksårigt barn var truffet i forbindelse med butikstyveriet.

 

HASLEV: Varetægtsfængslet efter røveri mod Meny

En 28-årig mand fra Maribo blev lørdag varetægtsfængslet frem til den 16. december. Han er sigtet for fredag aften at have begået et røveri mod Meny på Stationsvej i Haslev. Politiet fik anmeldelsen om røveriet fredag klokken 17.32, hvor en kunde i forretningen havde stjålet kødvarer til en værdi af mere end 1.700 kroner, og da han passerede kassen uden at betale, tog han en kniv frem fra lommen og gik videre mod udgangen. Personalet i forretningen råbte efter ham, og han truede derefter med kniven og gik i retning af en medarbejder. På baggrund af vidneudsagn fandt politiet frem til den 28-årige mand, som opholdt sig på en adresse i Maribo. Her blev han anholdt uden dramatik klokken 19.47. Den 28-årige er sigtet for røveri og for to andre tilfælde af butikstyveri fra SuperBrugsen i Herfølge og Dalby og Meny i Rønnede. Han er også sigtet for overtrædelse af knivloven, og da politibetjentene fandt 66,5 gram hash på hans bopæl, blev han også sigtet for at sælge euforiserende stoffer.

 

SAKSKØBING: Skød efter hund med luftpistol

Lørdag klokken 11.15 fik politiet en anmeldelse fra et jagtselskab, der gik uden for Sakskøbing, om, at en af deres jagthunde var blevet beskudt. Hunden var under jagten løbet ind i en privat have, da ejermanden hørte den hyle. Da den kom retur, kunne jægerne konstatere, at den var ramt i halsen af hagl fra en luftpistol. Politiet fandt frem til en 58-årig mand, som blev sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven. Den luftpistol, han havde på sin ejendom, blev beslaglagt til sagen. Hundeejeren – en 58-årig mand – blev sigtet for overtrædelse af hundeloven og står nu til en bøde på 2.000 kroner. Hunden er efterfølgende blevet dyrlægeundersøgt, og den får ikke umiddelbart men.

 

VORDINGBORG: Onanerede i vandet – sigtet for blufærdighedskrænkelse

Politiet fik lørdag klokken 15.24 en anmeldelse fra personalet i DGI-huset på Solbakkevej i Vordingborg, hvor en mand var blevet taget på fersk gerning i at onanere i et varmtvandsbassin. Det var en 44-årig mand fra lokalområdet, som blev sigtet for blufærdighedskrænkelse.

 

NÆSTVED: Sparkede dørhåndtag i stykker

Lørdag klokken 20.30 blev politiet kaldt til Erantisvej i Næstved, hvor en noget ophidset mand havde hamret og sparket på en indgangsdør, så håndtaget gik i stykker. Det var en 20-årig mand fra Haslev, og synet af politiet lagde ikke en dæmper på hans humør. Politibetjentene bad ham om at tage det roligt, men han fortsatte med at larme op. Den 20-årige blev sigtet for hærværk og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og for at få ro på stedet blev han anholdt klokken 20.41 og taget med til detentionen på politistationen i Næstved. Han blev løsladt igen klokken 1.22.

 

TAPPERNØJE: Havde ulovlige stoffer på et opholdssted

Politiet fik lørdag aften en anmeldelse om, at en mand på et opholdssted ved Tappernøje formentlig havde ulovlige stoffer. En politipatrulje rykkede ud til stedet, og her fandt politiet 6,7 gram hash, en beholder med THC-olie, 66 ecstasytabletter og en machete. Beboeren på stedet – en 18-årig mand – blev anholdt klokken 21.47 og sigtet for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 1.44.

 

KORSØR: Fin færdsel på Revvej

En af politiets målebiler fra den automatiske trafikkontrol stod lørdag mellem klokken 13.39 og 15.00 på Revvej i Korsør. Der blev imidlertid ikke registreret nogen hastighedssyndere, mens målebilen stod på stedet.

 

HOLME-OLSTRUP: Lige rigeligt med blinklys

En bilist anmeldte tidligt søndag eftermiddag, at han netop var blevet overhalet på Landevejen ved Holme-Olstrup – af en 10-12 andre trafikanter, der alle havde alarmblinket tændt og som også havde overhalet uden om et helleanlæg. Kort efter fik en politipatrulje, der kørte på Sydmotorvejen, kontakt til seks køretøjer, som alle kørte med havariblinket tændt. Det var en slags bryllupskortege, men førerne af de seks biler blev sigtet for ukorrekt lygteføring og står nu til en bøde for overtrædelsen.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Haslev Søndergade Lejl. Fredag kl. 11:00 Kontanter
Korsør Højbjergparken Hus Lørdag kl. 04:35 Smykkeskrin med smykker
Nakskov Boelsvej Hus Lørdag kl. 12:00 – søndag kl. 09:30 2 pilleovne
Præstø Egebjergvej Hus Torsdag d. 3/12-20 kl. 06:30 – 22:45 – fredag d. 4/12-20 kl. 22:45 Lamper, armstol og spisebordsstole
Ringsted Jyllandsgade Lejl. Lørdag kl. 09:22 To el-løbehjul, højtaler, parfume og to ure
Vordingborg Nyraad Skovstræde Hus Mandag d. 30/11-20 kl. 14:00 – fredag d. 4/12-20 kl. 11:00 Endnu ikke opgjort
Vordingborg Heibergsvej Hus Lørdag kl. 12:30 – 22:25 Smykker og pas

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i den forgangne weekend haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dianalund Holbergsvej Fredag kl. 15:42 – 21:45 ATK 962 37 50 km/t 81 km/t 6 klip
Fakse Køgevej Søndag kl. 11:23 – 13:41 ATK 262 34 60 km/t 104 km/t 3 klip
Haslev Ringstedvej Søndag kl. 07:58 – 10:30 ATK 196 15 80 km/t 119 km/t 1 klip
Holme-Olstrup Landevejen Fredag kl. 10:29 – 13:38 ATK 2090 61 50 km/t 76 km/t 3 klip
Karise Kildevej Lørdag kl. 10:24 – 13:35 ATK 232 33 50 km/t 73 km/t 6 klip
Korsør Storebæltsbroerne Fredag kl. 05:31 – 11:45 ATK 4077 82 110 km/t 187 km/t 2 klip og 2 betinget frakendelse
Korsør Storebæltsbroerne Lørdag kl. 15:24 – 19:30 ATK 2053 90 110 km/t 163 km/t 4 klip
Rønnede Faxevej Lørdag kl. 07:53 – 09:17 ATK 200 4 70 km/t 95 km/t 1 klip
Slagelse Vestre Ringgade Søndag kl. 13:30 – 19:45 ATK 1497 54 50 km/t 111 km/t 7 klip, 2 betinget frakendelser og 1 ubetinget frakendelse
Nykøbing Vesterskovvej Fredag klokken 13.47-20.00 ATK – bestilt færdselskontrol 1694 41 50 km/t 79 km/t Tre klip
Næstved Nygårdsvej Fredag klokken 8.31-9.46 ATK – bestilt færdselskontrol 50 3 50 km/t 62 km/t -

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I den forgangne weekend har politiet standset en enkelt påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Korsør Storebæltsvej Fredag kl. 00:20 30-årig mand fra Slagelse Narkokørsel og kørsel uden førerret, og da den 30-årige flere gange var blevet sigtet for at køre uden førerret, blev hans bil beslaglagt på stedet. Desuden viste den 30-årige sig at være eftersøgt til fogedretten, så derfor blev han senere overgivet til retten.
Næstved Hammervej Søndag kl. 12:36 31-årig udenlandsk mand Spirituskørsel
Næstved Sneppevej Søndag kl. 14:40 29- årig kvinde uden fast bopæl Narkokørsel. Der blev også fundet 3,7 gram hash, 0,1 gram kokain og 0,9 gram amfetamin på den 29-årige, som derfor også blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Præstø Næstvedvej Lørdag kl. 16:55 55-årig mand fra Mern Narkokørsel og kørsel uden førerret. Den 55-åriges bil blev på grund af gentagelsesvirkningen beslaglagt på stedet.
Slagelse Idagårdsvej Lørdag kl. 18:15 47-årig mand fra Slagelse Spirituskørsel. På grund af promillens størrelse blev den bil, den 47-årige kørte i, beslaglagt på stedet
Slagelse Ravnebjergvej Søndag klokken 18.19 69årig mand fra Slagelse Spirituskørsel
Slagelse Smedegade Lørdag kl. 00:47 23-årig mand fra Sorø Spiritus- og narkokørsel
Slagelse Smedegade Lørdag kl. 22:16 26-årig kvinde fra Slagelse Spirituskørsel
Vordingborg Sydmotorvejen Lørdag kl. 09:10 28-årig mand fra Nørreballe Narkokørsel

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Korsør - Torsdag kl. 19:30 – fredag kl. 01:30 26 køretøjer standset og kontrolleret. Tre sager, en sag vedrørende ej fastspændt barn, en sag om manglende brug af sele og 1 anholdt til fogedretten.
Næstved - Lørdag kl. 21:1 – 01:36 22 køretøjer standset og kontrolleret, herunder flere testet for narko og spiritus. Syv sigtelser, hvor to var for forkert lygteføring, to for at køre frem for rødt lys i personbil (klip), en for at efterlade sit køretøj med nøglen i tændingen, en for at bruge håndholdt mobiltelefon i personbil (klip) og en for at have kørt på en ulovlig knallert. Knallerten blev målt til at kunne køre så hurtigt, at det kan give en betinget frakendelse af førerretten til lille knallert.
Slagelse Slagelse By Lørdag kl. 00:42 – 01:49 Fem køretøjer standset. En sag om overtrædelse af hastighedsbegrænsningen i bymæssig bebyggelse, hvilket medførte et klip, en bilist kørte over 100% af skiltet hastighed i 60-zone, ligesom føreren var påvirket af narko-/spirituskørsel. Førerretten blev administrativt inddraget. En bilist blev sigtet for at have brugt håndholdt mobiltelefon og en anden for kørsel uden førerret
Sorø Ukendt Fredag kl. 20:37 – 00:13 23 køretøjer standset. En sag om overtrædelse af hastighedsbestemmelsen i bymæssig bebyggelse.

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Ninna Andersen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi