Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Næstved - onsdag den 24. februar

Profilbillede
dato

Næstved er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

VORDINGBORG: Kørte påvirket på for hurtig knallert

I går klokken 13.09 standsede politiet en 37-årig mand fra Præstø, da han kom kørende på en knallert, der kørte noget hurtigere end tilladt. Det viste sig da også, at den var blevet ændret, så den kunne køre hurtigere end den må. Da det ikke var første gang inden for det seneste år, at den 37-årige var blevet standset, mens han var kørende på den hurtige knallert, blev knallerten beslaglagt af politiet. Den 37-årige blev også sigtet for at køre i påvirket tilstand, da en narkometertest gav udslag for både hash og amfetamin.

 

BANDHOLM: Kørte påvirket og havde skunk i drivhus

I forbindelse med en almindelig patruljering standsede politiet i går klokken 17.15 en 44-årig mand, da han kom kørende ad Birketvej i Bandholm. Det viste sig, at han var påvirket af hash, og derfor blev han sigtet for at køre i påvirket tilstand. Den 37-årige havde sine hunde med i bilen, og derfor hjalp betjentene ham med at komme hjem med dem. Da den 37-årige åbnede døren til sin hus, lugtede der kraftigt af hash, og derfor ransagede politiet huset. Her blev der fundet en pose med 6,7 gram hash og et drivhus med fire mellemstore skunkplanter. Den 37-årige blev derfor også sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

 

NÆSTVED: Sad med hash i bil

I går aftes klokken 21.05 blev politiet opmærksom på en 28-årig mand, da han holdt parkeret i en bil på Fejøvej i Næstved. Da betjentene bad ham åbne vinduet i bilen, kom der en umiskendelig lugt af hash. Det viste sig da også, at han havde et par klumper hash på sig, og derfor blev han sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

 

KREDSEN: Kontrol af bordeller

Politiets udlændingekontrolafdeling havde i går kontrol af tre af politikredsens bordeller. Der var intet at bemærke - de holdt alle lukket i overenstemmelse med coronarestriktionerne. 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Fuglebjerg Haldager mark Hus Tirsdag kl. 13 Tyv blev overrasket og løb fra stedet – intet stjålet

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt km/t Hurtigste km/t Klip
Karise Stevnsvej Kl. 17.25 – 19.50 ATK 114 22 70 109 5 klip
Kettinge Grønnegade Kl. 10.06 – 11.40 ATK – bestilt færdselskontrol 17 2 50 64 -
Næstved Vordingborgvej Kl. 7.45 – 9.45 ATK 332 10 70 106 2 klip
Næstved Østre Ringvej Kl. 10.48 - 13 ATK 596 9 60 75 -
Rødby Havnevej Kl. 6.52 – 9.00 ATK 85 8 50 71 1 klip
Slagelse Sdr. Ringgade Kl. 10.02 - 13 ATK 679 3 60 71 -
Slagelse Skælskørvej Kl. 13.23 – 16.40 ATK – bestilt færdselskontrol 578 27 50 71 2 klip
Tureby Bjerredevej Kl. 14.20 – 16.20 ATK 74 31 50 75 5 klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Vordingborg Næstvedvej Kl. 19.45 – 20.30 16 køretøjer blev kontrolleret, og af dem blev en sigtet for at have ændret sin knallert, så den kunne køre hurtigere end tilladt, en for at køre uden førerret, og en for at have overskredet fartgrænsen.

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Bandholm Birketvej Kl. 17.15 44-årig mand fra Stokkemarke Kørsel i påvirket tilstand
Nakskov Tømmergade Kl. 18.48 31-årig kvinde med ukendt adresse Kørsel i påvirket tilstand
Nørre-Alslev Nr. Alslev Langgade Kl. 2037 18-årig mand fra Nørreballe Kørsel i påvirket tilstand
Rødbyhavn Færgestationsvej Kl. 23.30 34-årig mand fra Sverige Kørsel i påvirket tilstand
Vordingborg Marienbergvej Kl. 13.09 37-årig mand fra Præstø Kørsel i påvirket tilstand

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi