Næstved er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
RØDBYHAVN: Et års fængsel for ulovlig indrejse
En 53-årig udenlandsk mand blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Nykøbing. Her blev han idømt fængsel i et år og fik et indrejseforbud, der gælder i seks år. Den 53-årige blev anholdt onsdag morgen, da kan kom i land fra færgen i Rødbyhavn, og ved indrejsekontrollen viste det sig, at han havde et forbud mod at rejse ind i landet. Derfor blev han sigtet for overtrædeles af udlændingeloven, og senere onsdag var der kontant afregning i retten.
SLAGELSE: To anholdt i stjålet bil
Onsdag klokken 14.32 så en politipatrulje, der kørte på Ingemannsvej i Slagelse, en bil, der kort forinden var blevet stjålet fra en adresse i nærheden. Da politibetjentene forsøgte at standse bilen, accelererede føreren og fortsatte over for rødt i lyskrydset ved Parkvej. Bilen fortsatte ad Ingemannsvej og svingede til højre ad Skolegade og igennem centrum af Slagelse. Flere gange kørte bilisten med høj hastighed over for rødt og ud over spærreflader, og på et tidspunkt sprang det ene fordæk. I lyskrydset Klosterbanken/Sorøvej måtte en modkørende person bremse hårdt op, da bilisten kørte over for rødt med høj fart, og i rundkørslen ved Sorøvej og Nykøbing Landevej kørte bilisten mod færdselsretningen og ramte en anden bilist. Herefter forsøgte føreren og passageren i bilen at stikke af, men føreren blev løbet op af en betjent, mens passageren blev tilbageholdt af en borger, der havde set uheldet. Det var en 15-årig fyr fra Slagelse, og føreren af bilen var en 17-årig fyr fra Dalmose. De blev anholdt klokken 14.38 og 14.47 og sigtet for at have forvoldt fare for andres liv, for tyveri af bilen og for en lang række færdselslovsovertrædelser. Desuden havde den 17-årige 13 gram amfetamin på sig og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den 15-årige blev løsladt efter afhøring, mens det forventes, at den 17-årige fremstilles i grundlovsforhør senere torsdag.
SLAGELSE: Havde bilen fuld af stjålne bildele
Politiet fik onsdag klokken 19.21 en anmeldelse fra en borger, der fulgte efter en udenlandsk lastbil, som formentlig var læsset med stjålne reservedele til biler. Kort efter kunne politiet standse lastbilen på Sprogø på Vestmotorvejen. Føreren var en 24-årig udenlandsk mand, og der var en 33-årig udenlandsk mand med som passager i bilen. På ladet lå flere fælge, dæk og andre reservedele til biler, som viste sig at være stjålet fra autoværksteder på Skovsøviadukten tidligere på dagen. De to mænd blev anholdt klokken 20.34 og sigtet for tyveri, og de fremstilles formentlig i grundlovsforhør senere torsdag.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Guldborg | Majbøllevej | Hus | Onsdag kl. 12.30 – 13.50 | Lommeure og kontanter |
Vordingborg | Koglevej | Hus | Onsdag kl. 15.30 – 20.00 | Endnu ikke opgjort |
Vordingborg | Skebækvej | Hus | 12.30 – 23.55 | Endnu ikke opgjort |
FÆRDSELSKONTROLLER
I onsdags har politiet haft følgende færdselskontrol:
By | Vej | Tidspunkt | |
Fuglebjerg | Lundevej | Onsdag klokken 16.24-17.00 | Bestilt færdselskontrol: En blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen |
Holeby | - | Onsdag kl. 09.48 – 13.49 | 7 køretøjer standset. 1 sag om kørsel uden førerret, 1 blev sigtet for at køre frem mod fuldt stop, 1 sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon, 1 blev sigtet for at køre med en påhængsvogn, der var afmeldt og 1 blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet |
Nykøbing F | Stubbekøbingvej | Onsdag kl. 13.56 – 14.55 | 4 køretøjer standset. 1 blev sigtet for at køre 80km/t, hvor hastighedsbegrænsningen er 60 km/t |
Nykøbing F | Sundby Alle | Onsdag kl. 09.25 – 10.35 | 51 køretøjer kontrolleret: 3 blev sigtet for at køre for hurtigt – den ene står til et klip |
Nykøbing F | Gaabensevej | Onsdag kl. 11.48 – 12.36 | 1 blev sigtet for at køre 102 km/t, hvor man højst må køre 80 km/t |
Næstved | Havnegade | Onsdag klokken 16.30-18.30 | To blev sigtet for ikke at rette sig efter skiltningen |
Næstved | Havnegade | Onsdag klokken 19.28-19.54 | En blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Glumsø | Nyvej | Onsdag kl. 11.51 – 13.51 | ATK | 167 | 28 | 50 km/t | 73 km/t | 3 klip |
Haslev | Køgevej | Onsdag kl. 13.50 – 16.50 | ATK | 437 | 18 | 50 km/t | 70 km/t | 2 klip |
Korsør | Vestmotorvejen | Onsdag kl. 05.47 – 11.30 | ATK | 3027 | 169 | 90 km/t | 138 km/t | 10 klip |
Korsør | Storebæltsbroerne | Onsdag kl. 15.27 – 19.50 | ATK | 3275 | 21 | 110 km/t | 169 km/t | 1 betinget frakendelse |
Næstved | Slagelsevej | Onsdag kl. 08.34 – 10.43 | ATK | 279 | 40 | 50 km/t | 85 km/t | 7 klip og 1 betinget frakendelse |
Rønnede | Faxevej | Onsdag kl. 10.40 – 13.10 | ATK | 574 | 41 | 50 km/t | 75 km/t | 6 klip og 2 betingede frakendelser |
Korsør | Motalavej | Onsdag kl. 13.35-15.00 | ATK | 380 | - | - | - | - |
Nykøbing | Grønsundsvej, Sdr. Kirkeby | Onsdag klokken 13.52-16.45 | ATK – bestilt færdselskontrol | 220 | 2 | 50 km/t | 62 km/t | - |
Sakskøbing | Orebyvej | Onsdag klokken 17.50-20.00 | ATK – bestilt færdselskontrol | 33 | 4 | 50 km/t | 87 km/t | En betinget frakendelse |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Nyrup | Merløsevej | Torsdag kl. 02.30 | 25-årig mand fra Jyderup | Narko- og spirituskørsel |
Slagelse | Sct. Knudsgade | Onsdag kl. 14.06 | 27-årig mand fra Slagelse | Narkokørsel |
Slagelse | Vestmotorvejen | Onsdag klokken 10.41 | 28-årig mand fra Slagelse | Spirituskørsel |