Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Næstved - torsdag den 8. april

Profilbillede
dato

Næstved er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Kørte med for høj lastbil mod Guldborgsundtunnelen

En tjekkisk lastbil blev onsdag morgen standset lige inden Guldborgsundtunnelen, fordi læsset var for højt til at køre igennem.

Den store autotransport i to etager var 4,55 meter høj – mere end en halv meter højere end det tilladte.

Sikkerhedsforanstaltningerne ved tunnelen trådte i værk, og højdebommen gik ned, så trafikken blev blokeret. Politiets patruljevogn kom til stedet og lastbilen blev vendt rundt, så den kunne køres til nærmeste rasteplads og bilerne læsses om.  Det tjekkiske chauffør betalte en bøde på 1.000 kroner på stedet.

 

Udenlandsk lastbilchauffør var eftersøgt af Interpol

En 39-årig mand blev i går over middag anholdt, da han med sin lastbil kørte af færgen i Rødbyhavn.

Ved grænsekontrollen viste det sig, at manden er eftersøgt af Interpol, fordi han er dømt for indbrud i Tyrkiet.

Den 39-årige mangler i Tyrkiet at afsone en fængselsstraf på 6 år og tre måneder, så de tyrkiske myndigheder begærede ham udleveret. 

Manden fremstilles i grundlovsforhør, så det kan blive afgjort, om han skal udleveres til Tyrkiet.

 

NAKSKOV: Fandt sin stjålne cykel på Facebook

En 19-årig kvinde fra Nakskov parkerede i ugen før påske sin cykel på banegården i Nakskov, men da hun dagen efter skulle hente den, var den stjålet. Onsdag så et familiemedlem til den 19-årige, at der var en identisk cykel til salg i Nakskov. Det var den samme cykel, og stelnummeret stemte. Sælgeren var en 46-årig mand fra lokalområdet, og han blev anholdt klokken 20.40 og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ulovlig omgang med hittegods. Den 46-årige blev løsladt igen klokken 22.05 efter afhøring.

 

NÆSTVED: Sur over at skulle bære mundbind

Onsdag klokken 15.21 kom en kunde ind i 7-Eleven på Odensevej i Næstved. Han havde hevet sin halsedisse op over munden, men da en medarbejder bad han tage et rigtigt mundbind på i stedet, blev kunden ophidset. Han blev bedt om at forlade forretningen, hvis han ikke ville tage et reglementeret mundbind på, så han gik ud, men på vejen slog han til en spritdispenser, så den faldt af stativet. På baggrund af signalementet genkendte en politipatrulje kort efter den pågældende, som gik på Svendborgvej. Han forsøgte at stikke af, men blev løbet op af en politibetjent og kortvarigt anholdt. Det var en 24-årig mand fra Næstved, som blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn ikke modtaget anmeldelser om indbrud

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dianalund Holbergsvej Kl. 8.57 – 10.22 Laser 150 3 50 km/t 70 km/t 3 klip
Horbelev Nykøbingvej Kl. 7.56 - 14 ATK 485 10 60 km/t 88 km/t 4 klip
Munke-Bjergby Kalundborgvej Kl. 14.42 – 17.55 ATK 422 13 60 km/t 83 km/t 1 klip
Næstved Vordingborgvej Kl. 6.04 – 8.04 ATK 463 16 70 km/t 97 km/t 1 klip
Rønnede Faxevej Kl. 9.24 – 11.50 ATK 654 43 50 km/t 72 km/t 1 klip
Slagelse Sorøvej Kl. 21.15 – 22.05 Laser - - 50 km/t - Ingen sager
Sorø Kalundborgvej Kl. 18.14 – 19.40 ATK 130 14 60 km/t 89 km/t 6 klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Fuglebjerg Slagelsevej Kl. 22.20 – 23.05 Tre blev sigtet for at køre så hurtigt at det udløser et klip i kørekortet.
Næstved Flere steder Kl. 7.30 – 10.45 To blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon mens de kørte.
Vordingborg Flere steder Kl. 15.30 - 19 To kørte så hurtigt på Farøbroen, at de står til et klip i kørekortet, en overskred fartgrænsen med 60%, hvilket betyder en betinget frakendelse af kørekortet, og en blev sigtet for ikke at overholde fuldt stop.

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Vordingborg Krondrevet Kl. 16.31 31-årig kvinde fra Vordingborg Kørsel i påvirket tilstand
Vordingborg Højgaardsvej Kl. 15.25 22-årig mand fra Sakskøbing Kørsel i påvirket tilstand

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi