Tag tilbage til middelalderen i Næstved

Profilbillede
dato

Over de næste dage vil Næstved by være fyldt med events og aktiviteter forbundet med middelalderen, når arrangementet ”Næstveds søler – tilbage til fortiden” er i gang.

De kalder det selv sommerens store kulturarrangement, folkene bag arrangementet “Næstveds Søjler,” og der vil bestemt også være udstillinger, koncerter, events og andre skønne ting at kigge på, der alt sammen er forbundet med middelalderen.

Arrangementet varer fra 26. august til og med 28. august forskellige steder i og omkring Næstved by. Flere ting vil du kunne gå forbi og kigge på, i mens andre kræver tilmelding og måske en billet, som koster penge – det kan du alt sammen se mere om på hjemmesiden lige her, hvor du kan læse om tankerne bag og se program for dagene.

Hvis du bare gerne vil ud og gå en tur i byen, imens du oplever stemningen, kan du sagtens det. Der vil være en del ting at kigge på for både børn og voksne. Du kan blandt andet tage forbi markedspladsen ved Sct. Peders Kirke og Boderne for at se, hvad der er på middelalder markedspladsen, eller se gadeteater på festivalpladsen og byens gader og stræder.

Når du er træt af det, kan du om fredagen se på middelaldermode i Boderne, kæmpe mod riddere eller spise dejlig mad fra madboderne – ja, det er blot en brøkdel af alt det, der skal ske i løbet af de dage, hvor arrangementet er i gang. Og du kan blive en del af det, blot ved at tage ind til byen og deltage sammen med en hel masse andre glade gæster, der gerne vil en tur tilbage til fortiden for at blive klogere, lære lidt og more sig. 

Kilde: Redaktionen