Onsdag formiddag var lokalpolitiet til stede ved banegården i Næstved, hvor de observerede to 15-årige drenge i færd med at rulle en joint. Drengene havde 0,6 gram hash i deres besiddelse.
De unge blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Forældrene til drengene er blevet underrettet om sagen, og de sociale myndigheder er også blevet informeret.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi