To mænd anholdt for narkosalg i Næstved

dato

Lørdag aften var en politipatrulje til stede ved en boligblok på Parkvej i Næstved, hvor betjentene opfangede lugten af hash i kælderen.

Under en efterfølgende undersøgelse fandt politiet 77,8 gram hash og godt 13 gram kokain i et kælderrum. To mænd på henholdsvis 48 og 51 år blev anholdt på stedet klokken 21.08 og sigtet for salg af ulovlige stoffer.

De sigtede blev afhørt på politistationen i Næstved og blev løsladt igen først på natten.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Mest læste artikler