Fredag aften tjekkede politiet en bil, der holdt parkeret bag en ejendom centralt i Næstved. I bilen befandt sig en 29-årig mand ved rattet og to kvinder på samme alder.
Politiet fandt små poser indeholdende syv gram amfetamin, 5,1 gram kokain, 14,5 gram skunk og 16,5 gram hash. Stofferne blev konfiskeret, og to af de tilstedeværende havde desuden et større kontant beløb på sig, som også blev beslaglagt.
De tre personer blev anholdt klokken 22.03 og sigtet for salg af ulovlige stoffer. Efter en afhøring på politistationen blev de løsladt.