Tre udenlandske statsborgere anholdt for korttyveri

Profilbillede
dato

Midt- og Vestsjællands Politi har onsdag kl. 11.40 anholdt tre personer, en 30-årig mand, en 39-årig kvinde og en 28-årig kvinde, alle udenlandske statsborgere. De er sigtet for i fire tilfælde at have stjålet betalingskort fra fire kvinder og efterfølgende hævet kontanter for flere tusinde kroner.

Tyverierne er sket i løbet af april måned og har fundet sted i Middelfart, Korsør, Sorø og Næstved. De tre anholdte har længe været i politiets søgelys, og onsdag lykkedes det altså at anholde dem.

Kilde: Politiets Døgnrapport