Tre unge anholdt for farlig leg i Næstved

dato

Torsdag aften blev politiet tilkaldt til Rådmandshaven i Næstved, hvor et vidne havde set tre drenge spænde en nylonsnøre ud på tværs af en cykel-/gangsti bag kommunens administrationsbygning.

En cyklist kom kørende på stien, men det lykkedes ham med nød og næppe at undgå at køre ind i snøren. På baggrund af vidneforklaringer fandt politiet kort efter frem til tre unge fyre på 15, 16 og 17 år, som blev anholdt klokken 21.22.

De tre unge blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at forvolde fare for andre. De blev taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt i overværelse af de sociale myndigheder og deres forældre. Efter afhøringen blev de alle tre løsladt.

Kilde: Politiets Døgnrapport