Lørdag aften blev politiet kaldt ud til en adresse i Nykøbing, hvor en 31-årig mand fra lokalområdet optrådte udadreagerende og højtråbende. For at skabe ro på stedet blev manden anholdt klokken 20.21 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Manden blev derefter taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev løsladt igen klokken 3.15.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi