Tirsdag eftermiddag mistede en 35-årig mand herredømmet over sin bil på Landevejen lidt uden for Holme-Olstrup i Næstved-området. Bilen krydsede den modgående vejbane og torpederede et TDC-skab, hvilket førte til en kortvarig spærring af vejen.
Efter uheldet blev der ryddet op på stedet, og den 35-årige blev kørt til sygehuset i Køge for behandling. I bilen blev der konstateret lugt af hash, og der er derfor taget en blodprøve af manden for at fastslå, om han kan have været påvirket af stoffer.