I nat kontaktede et opmærksomt vidne politiet for at rapportere, at han havde fanget nogle unge i færd med at forsøge at sprænge en postkasse i luften på Galaksevej i Næstved.
Vidnet fulgte efter de unge og kunne derfor lede politiet i retning af en af dem.
Kort tid efter ankom en patrulje til stedet, og betjentene anholdt en 17-årig ung mand fra byen, som havde fire bomberør på sig. Han blev derfor sigtet i henhold til fyrværkeriloven.