Politiet i Næstved modtog lørdag kort efter midnat en anmeldelse om en uønsket gæst ved en privat fest. Den uønskede gæst viste sig at være en 18-årig mand fra Næstved, som opførte sig ganske opfarende, da politiet ankom.
Den 18-årige mand nægtede at forlade festen frivilligt og kaldte betjentene for både "bøsser" og "bumser". Han blev derfor anholdt klokken 0.30 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Manden blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han tilbragte natten i detentionen.
Han blev løsladt igen klokken 6.20 og står nu til en bøde på 1.500 kroner.