Natten til søndag kort efter klokken 04.00 blev politiet kaldt ud til Ramsherred i Næstved på grund af uro. En 33-årig mand blev meget arrig over, at nogle andre fik den taxa, han havde udset sig, og opførte sig aggressivt overfor taxa-personalet.
Vidner på stedet fik tilbageholdt den vrede mand, som stadig var meget opfarende. Politiet, der var lige i nærheden, fik fat i den 33-årige mand og anholdt ham kortvarigt. Han blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen.