Tirsdag aften klokken 23.28 modtog politiet en melding om en større gruppe unge mennesker på Banegårdspladsen i Næstved, hvor flere af de unge var ved at overfalde en mand. En politipatrulje ankom hurtigt til stedet og fik fat i en del af de unge mennesker, hvoraf navnene blev noteret.
Tre unge mænd på 19, 20 og 22 år blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen, da de havde indledt sig i slagsmål. Den 19-årige blev desuden sigtet for vold samt for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, da politiet fandt hash på ham.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi