Onsdag formiddag modtog politiet en anmeldelse om en urolig mand i Nykøbing, der skabte utryghed.
Et vidne fortalte politiet, at manden havde truet hende med at stikke hende ned med en kniv i Slotsgade, selvom hun ikke havde set noget våben.
Manden, en 29-årig fra Lolland, blev fundet i Markedsgade kort tid efter. Han blev anholdt kl. 10.28 og sigtet for trusler.
Ved visitationen fandt politiet 6,4 gram hash i hans lomme, hvilket førte til en yderligere sigtelse for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.
Den 29-årige blev afhørt på politistationen i Næstved og løsladt igen kl. 20.45.