Vanvidskørsel i Vallensved: Bil beslaglagt af politiet

dato

Onsdag morgen stod politiets målevogn fra den automatiske trafikkontrol i Vallensved uden for Næstved. I området er der en hastighedsbegrænsning på 50 km/t.

Klokken 4.47 kørte en bilist forbi ATK-måleren med en hastighed på 120 km/t. Denne hastighed overskridelse kategoriseres som vanvidskørsel, hvilket medfører, at bilen skal beslaglægges.

Onsdag aften fandt politiet frem til bilen på en adresse i Vordingborg, hvor den blev beslaglagt. Det skal nu via fotoet fra målebilen afklares, hvem der var fører af bilen.

Kilde: Politiets Døgnrapport