Natten til lørdag klokken 3.17 blev en mand passet op af to unge mænd på Sct. Mortensgade i Næstved. Efter at manden spurgte, hvad de ville, blev han tilsyneladende umotiveret slået i hovedet, hvilket førte til tumult på fortovet. Kort efter stak de to unge mænd af.
Politiet blev tilkaldt, og vidner gav gode forklaringer om optrinnet. En politipatrulje fandt to mænd, henholdsvis 18 og 19 år gamle, en halv time senere. De blev anholdt og sigtet for vold.