Yderligere to anholdt i skuddrabssagen ved Mogenstrup

Profilbillede
dato

Yderligere to anholdt i skuddrabssagen ved Mogenstrup

I dag klokken 15.30 har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i samarbejde med Midt og Vestsjællands Politi foretaget anholdelse af to mænd i bl.a. Ugerløse.  

De anholdte sættes i forbindelse med skuddrabet i Mogenstrup juledag, og de fremstilles begge i morgen i grundlovsforhør ved retten i Næstved sigtet for medvirken til drab.

- Anholdelserne er et resultat af vores målrettede efterforskning af drabet, og jeg er tilfreds med, at vi nu får mulighed for at stille yderligere to mistænkte for en dommer i denne alvorlige sag, siger politiinspektør Kim Kliver, der samtidig fortæller, at politiet fortsætter efterforskningen af sagen. 

Da der begæres dørlukning ved grundlovsforhørene i morgen, og at de øvrige varetægtsfængslede i sagen også er behandlet bag lukkede døre, har politiet ikke yderligere kommentarer.
 
Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi