BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Næstved Bibliotek og Borgerservice ligger hele kommunens Borgervejledning. Her tager vi imod alle de borgere, der skal have hjælp til at afklare, hvor de skal henvende sig – både telefonisk og personligt. Hvis det er muligt, hjælper vi med det samme. Ved personligt fremmøde vejleder vi mest i de digitale selvbetjeningsløsninger, herunder bl.a. MitID og pensionistbevis, ligesom vi også ekspederer via tidsbestilling f.eks. pas og kørekort.
Vi søger derfor 2 kollegaer/barselsvikarer til at understøtte dette arbejde. Det vigtigste er, at du kan lide at tale med mennesker, at du kan sætte dig i deres sted og give dem hjælp til selvhjælp. Vi sætter desuden stor pris på, at du kan tænke ud over egen næsetip og dermed bidrage til et godt arbejdsmiljø. Og så vil det hjælpe både dig selv og os, hvis du kender noget til arbejdet i en kommune.
Dine opgaver vil være, at
- møde borgerne telefonisk i vores kontaktcenter og personligt i Borgervejledningen
- yde generel rådgivning og vejledning, så borgeren får svar på spørgsmål med det samme
- guide borgeren i brugen af relevante selvbetjeningsløsninger
- henvise til rette medarbejder eller myndighed, hvis vi ikke selv kan svare, så borgeren oplever at blive henvist og ikke afvist
- en mindre del af dit arbejde vil være sagsbehandling, journalisering etc.
Vi forventer, at du
- har erfaring med borgerbetjening på højt serviceniveau fra en lignende stilling
- er nysgerrig, venlig og imødekommende overfor borgere og kolleger
- er god til at samarbejde
- kan overskue både at yde høj service og samtidig orientere dig på hjemmesider og i en vidensdatabase
- kan arbejde i en række fagsystemer, f.eks. Selvbetjening.nu og Renoweb
- kan navigere i alle de digitale selvbetjeningsløsninger i det offentlige, særligt MitID og Borger.dk
- kan arbejde struktureret og bevare overblikket i travle situationer
- er i stand til at løfte opgaver både selvstændigt og i samarbejde
- taler og forstår dansk og er god til engelsk
Vi tilbyder
- et samarbejde med 30 skønne kolleger i afdelingen
- et job i en stor virksomhed med mange forskellige aktiviteter og i alt ca. 75 medarbejdere med forskellig baggrund
- en nærværende og dygtig leder
- faglig sparring i hverdagen
- oplæring og kurser
- indflydelse på vagtplanlægningen
Du kan se job- og personprofilen her.
Bevis for relevant uddannelse skal vedhæftes.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og HK/Kommunal.
Tiltrædelse 1. maj 2024 og 1. juni 2024.
Arbejdstid pr. uge er 37 timer. Timerne er fordelt over åbningstiden, som er kl. 9-17 på hverdage. Lørdagsvagt pt. hver 10. uge kl. 11-14. Ansættelsesstedet er Næstved Bibliotek og Borgerservice, Kvægtorvet 4-6 i Næstved, men du kan også blive tilknyttet til et af vores lokalbiblioteker.
Vil du vide mere
Hvis du har konkrete spørgsmål, kan du ringe til Afdelingsleder Julie Ertmann Busborg på telefon 5588 4018 eller Borgervejleder Anette Erdmand Andreasen på telefon 5588 4133.
Ansøgningsfrist mandag den 1. marts 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 13. marts 2024.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Kvægtorvet 4 - 6, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994907