BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Teamet samarbejder med borgere i ressourceforløb samt ledige aktivitetsparate borgere over 30 år.
Vi arbejder tæt sammen i mindre teams, hvor der er plads til tværfaglighed, sparring og indflydelse på den daglige samarbejdsform med én fælles opgave, at støtte borgerne i at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet i det omfang, det er muligt.
Du vil som personlig jobformidler arbejde tæt sammen med vores ledige borgere, sagsbehandlere og virksomheder om jobmuligheder. Målgruppen har udover ledighed, ofte komplekse problemstillinger og til tider en svær livssituation.
Kan du gennem motiverende samtaler og virksomhedsrettede forløb, skabe fremdrift i forhold til ordinære timer sammen med de ledige borgere? Så er denne stilling måske lige dig?
Det er vores tilgang, at vi sammen skaber vejen til job.
Du kan nedenfor læse lidt mere om arbejdsopgaverne som personlig jobformidler:
Vi lægger vægt på, at du målrettet arbejder sammen med borgeren og virksomheden om at opnå flest mulige ordinære timer. Virkemidlerne kan være småjobs, kombinationspraktikker og løntilskud, samt forskellige beskæftigelsesrettede udviklingsindsatser.
Du arbejder løbende med beskrivelse af borgerens udvikling, progression og resultater bl.a. til kommunens rehabiliteringsteam.
Det er væsentligt at du er stærk i både mundtlig og skriftlig kommunikation med erfaring i korte nuancerede beskrivelser.
Vi er fokuseret på resultater og de fastsatte mål for beskæftigelsesområdet.
Dine kompetencer og erfaring:
Vi lægger vægt på at du har erfaring med at vejlede, motivere og arbejde med opkvalificering og jobsøgning. Du kan arbejde med indsatser både i grupper, individuelt, virtuelt og ved borgers personlige fremmøde
Vi ser gerne, at du har erfaring fra beskæftigelsesområdet og kan dokumentere positive beskæftigelsesrettede resultater. Dertil et godt kendskab til arbejdsmarkedet på Sjælland / hovedstadsområdet
Du skal arbejde sammen med super dygtige kolleger, som har et stort erfaringsgrundlag. Kolleger der har fokus på positive resultater i samarbejdet med borgeren. Det er for os af stor betydning, at du er faglig stærk med en robusthed og humor – det gør det hele meget lettere. Vigtigst at du har forståelse for de udfordringer, vores ledige står overfor.
Du kan se job- og personprofilen her.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst indgået med HK/Kommunal eller DS.
Stillingen er på fuld tid.
Næstved kommune har røgfri arbejdsdag.
Tiltrædelse
Stillingen er til besættelse snarest.
Vil du vide mere
Kontakt teamleder Helle Nygaard på tlf. 25450461 eller faglig koordinator Gitte Ravn på tlf. 21777205
Ansøgningsfrist
søndag den 21. april 2024
Ansættelsessamtaler
Forventes afholdt onsdag den 24. april 2024
Vi glæder os til at modtage din ansøgning
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Birkebjerg Allé 1, 1., 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6025251