Politiet rykkede tirsdag aften ud til en lejlighed i centrum af Næstved efter et tip om, at beboeren opbevarede fyrværkeri på stedet. Ved ankomsten fandt betjentene 62 kanonslag samt en klump hash på 68,1 gram.
Lejlighedens beboer, en 28-årig mand, blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven og lov om euforiserende stoffer. De fundne kanonslag og hash blev konfiskeret og taget med til destruktion.