Rengøringspersonale i Næstved Kommune får nyt navn på uniformerne – servicen forbliver den samme

Foto: Næstved Kommune.
dato

Efter at Kongsvang Cleaning & Facility A/S er blevet en del af Serwiz, får rengøringspersonalets uniformer i Næstved Kommune nu nyt navn – men servicen forbliver den samme.

Siden 1. januar 2025 har Kongsvang Cleaning & Facility A/S stået for rengøringen på Næstved Kommunes adresser. Nu er virksomheden en del af Serwiz, og det betyder, at Serwiz-navnet gradvist bliver synligt på rengøringspersonalets nye uniformer.

Ændringen har dog ingen indflydelse på den eksisterende aftale, Næstved Kommune har indgået om rengøringsopgaverne. Serwiz fortsætter uændret med at levere rengøring på kommunens cirka 190 adresser. Her sørger medarbejderne dagligt for rene og indbydende omgivelser til børn, unge, ældre, medarbejdere og besøgende.

Hvis man fremover møder det nye navn på gangene, handler det alene om virksomhedens nye identitet. Rengøringen og fokus på et godt indeklima i kommunens bygninger fortsætter uændret.

https://www.naestved.dk/nyheder/nyheder-2026/nyt-navn-paa-uniformen-hos-kommunens-rengoeringspersonale

Kilde: Næstved Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Mest læste artikler