29-årig mand fra Næstved anholdt for vold på lokalt værtshus

dato

Natten til søndag blev en 29-årig mand fra Næstved anholdt og sigtet for vold. Klokken 1.24 modtog politiet en anmeldelse om, at en 26-årig mand fra lokalområdet var blevet overfaldet på et værtshus i Næstved. Den 26-årige blev slået flere gange i ansigtet.

Politiet lokaliserede hurtigt den 29-årige mand, som blev anholdt klokken 1.55. Efter en afhøring på politistationen i Næstved blev han løsladt klokken 4.11.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi