53-årig fra Slagelse anholdt flere gange i Næstved

dato

En 53-årig mand fra Slagelse kom flere gange i politiets søgelys natten til lørdag. Første gang var i Ramsherred i Næstved, hvor han ikke ville oplyse sit navn og sin fødselsdag.

Manden blev anholdt klokken 1.37 og sigtet for overtrædelse af retsplejeloven. Hans identitet blev fastlagt, og han blev løsladt fra politistationen klokken 2.29.

Efter løsladelsen kravlede han over et hegn til et parkeringsområde på politistationen. Han blev anholdt igen klokken 3.05 og sigtet for husfredskrænkelse. Senere blev han løsladt og sendt mod banegården.

Kort efter vendte han tilbage i en taxa. Han havde ikke noget anerkendelsesværdigt ærinde og blev bortvist. Da han ikke rettede sig efter politiet, blev han sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og forsøg på husfredskrænkelse.

Han blev anholdt klokken 4.45 og løsladt igen klokken 5.16. Han har ikke været på politistationen siden.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Mest læste artikler