78-årig kvinde sigtet for butikstyveri i Næstved

dato

Onsdag formiddag klokken 9.17 blev politiet kaldt til et supermarked i Næstved, hvor medarbejderne havde tilbageholdt en kunde mistænkt for butikstyveri. Kunden, en 78-årig kvinde fra lokalområdet, havde lagt slik og påskeæg til en værdi af 69 kroner i et indkøbsnet.

Kvinden gik gennem kassen og betalte for et par andre varer, men betalte ikke for slikket. Den 78-årige kvinde blev efterfølgende sigtet for butikstyveri.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi